Når man laver sine fÅrhold blandet, så der måske både er sorte og hvide fÅr på samme hold, fx hvis man ikke har andet.

Når man fÅretager fÅrbinding med brede bånd. Af ufÅrklarlige årsager, tilbydes denne service ofte af teleselskaber.

Den traditionelle måde at svare, når der bliver spurgt "hvorfÅr?" gerne kombineret med at man peger på det/de søgte fÅr, givet at man altså ved hvor det/de befinder sig.

Når EU tager et fÅr, og beholder det. Benyttes ofte til at tvinge ellers afviste EU-traktater igennem.

Forening af individer, der er beskæftiget inden for faget "at være fÅr", fx. fÅr.

Ting, fredelige fÅr gør - fx spiser kløver og siger BAH.

Når fÅr sker i fremtiden. Se også fÅrsker.

Et fÅr. Det er et dyr.

Bødlens værktøj når der skal fÅretages fÅrhæng.

Et fÅr ved navn Aksel.

Et af de fabeldyr der optræder i de gamle fÅrhistorier, i dette tilfælde en blanding af et fÅr og en and.

Alle de andre fÅr.

En ring som udelukkende bæres af en fÅran.

Når et fÅr sidder fast vha. et anker, fx i fÅrbindelse med at det er fÅrbundet til det.

At lede en fÅran, fx i fÅrbindelse med fÅrflyttelse af pågældende fÅran.

En anledning til fÅr, fx fÅrmiddag.

Noget der kun vedkommer fÅr.

En fÅran placeret på et bestemt sted.

Arbejde der er fÅrnemt, eller som er udført så man skulle tro et fÅr havde gjort det.

Et fÅrs arme. Da fÅr egentlig kun har ben, må disse antages at være fÅrets fÅrben.

Et af de bogstaver der ikke eksisterer i fÅralfabetet, og som derfÅr ikke er et fÅrbogstav. Manglen på dette bogstav afstedkommer at ord må staves anderledes, fx bliver 'fÅr B-hold' til 'fÅrbehold'.

En bande af fÅr. Ses oftest med ens uld på ryggen, mens de hænger ud i flok og spiser græs - lige som fÅrandre.

Navnet på et medlem af fÅrbandet, der hedder Else, men som omtales på denne måde, fÅr at undgå misfÅrståelser og fÅrvekslinger.

Det første fÅrband. Mest kendte medlem er nok fÅrsangeren fÅret.

Dette blev indført da der er alt for mange fÅr der laver det samme, fx siger "BAH!", og at der derfor ikke længere er plads til alle fÅrene på fÅrholdet. Er et fÅr talentfuld nok, kan dette rykkes op på fÅrholdet, og tilsvarende kan fÅr rykkes ned på fÅrbeholdet i tilfælde af at de stinker fÅr meget. Det vides dog ikke om ordet 'stinker' skal tages alt fÅr bogstaveligt. Det skrives med "be", da der ikke er noget fÅrb i fÅralfabetet.

En anordning til at opbevare fÅr i, fx en stald eller hvis de er døde måske en fÅrligpose.

Et ben på fÅr.

Når man er klar til fÅr, fx hvis man er til fÅrmiddag.

Blandning af et fÅr og en bi

Et billede af et fÅr.

Billede af et dødt fÅr, årsagen til disses oprindelse skyldes som regel fÅresyge. Årsagen til at billederne tages skyldes bare ganske almindelig sindssyge.

Se fÅrbinding.

Svarende til blomsterbinding, bare med fÅr.

At blive til et fÅr.

Et bogstav fra fÅralfabetet, brugt af fÅr til stavning af fÅrord. Der er et meget begrænset antal af disse, hvorfor fÅrenes ordfÅrråd også er ganske begrænset.

Svarende til skovbrug, bare med fÅr.

Generelt misbrug af fÅr

Nævn hvortil man kan klage hvis man, som bruger af et fÅr, er utilfreds med måden hvorpå det pågældende fÅr fungerer, fx hvis fÅret slet ikke virker.

Det første fÅrbrugerklagenævn.

Når man har retten til at have et fÅrbrug.

At være misbrugt af fÅr

En der bryder med fÅr.

Metode til at henrette fÅr. Blev i fÅrtiden især benyttet i fÅrbindelse med fÅrhekse.

Et antal fÅr af hankøn der har samme fÅrældre.

Et bud som er et fÅr, eller en der bringer fÅr ud, fx ved en fÅrflyttelse.

Bunden af et fÅr. Typisk maven eller hovene.

En del af et fÅr, fx hovedet.

Dårligt fremstillet kopi af en fÅrdel, eller noget andet der blot minder om en fÅrdel.

at dele fÅr. enten at dele fÅr med andre, eller at dele et fÅr over

Andet ord fÅr slagtning, idet det beskriver handlingen at skille et fÅr ad i dele.

En dom til og fra fÅr. At blive dømt af et fÅr anses dog for så lavt og så sjældent, at det nok kun er en fÅrkonge eller andre fÅr af højere fÅrkaster, som gør det overfÅr andre og lavere fÅr. At blive dømt til et fÅr kan enten være når man fÅr rettens ord fÅr at man er den rette ejermand af pågældende fÅr, eller at man bliver dømt til at være et fÅr, hvilket det dog typisk sker ved at man bliver fÅrhekset.

Et fabeldyr fra de gamle fÅrtællinger, dette var altid det slemme monster som holdt prinsessen fanget.

Da der jo ikke findes noget a i fÅralfabetet, kan der heller ikke være et snabel-a. Det nærmeste fÅrene kan komme, er derfÅr et fÅrd med en ring omkring.

når et fÅr driver, fx ned af en flod. sker oftest i indokina.

når et fÅr fÅrdriver, og vender midt i det hele. James dean skrev en sang om dette.

Duftene fra et fÅr, oftest dog ikke specielt imødekommende.

Den tid hvor fÅr er dumme. Mange fÅrveksler det med fÅrtiden, men det er reelt alle fÅrår fra indenfÅr og til et eventuelt efterfÅr engang kommer.

At døje et fÅr eller døje med et fÅr.

Benyttes når et fÅr idømmes en straf, fx fÅrhæng, fÅrskydning, fÅrbrænding eller fÅrstening.

Et udråb, oftest brugt i golf, der betyder noget i retning af "Giv agt!" - det menes dog at være rettet mod eventuelle fÅr der kunne befinde sig på banen, eventuelt i betydning "Kan I så fÅrflytte jer, så jeg kan ramme hullet!"

Noget der er bygget af fÅr. Kunne fx godt have været grunden til, at et vist tårn i Pisa er skævt.

Beskæftigelse for de særlige cirkusfÅr samt visse andre fÅr i underholdningsbranchen.

Deler betydning med fÅrklæde, dog i flertal, bruges fx også gerne i fÅrbindelse med ulve.

Eksempel på et fÅr, fx fÅret.

En misfÅrståelse af hvad fÅrets unger hedder, det skal dog nævnes fÅr en god ordens skyld at de heller ikke hedder hverken kid, føl, kalve eller killinger.

At læsse fÅr, fx på en bil.

Der hvor et fÅr slutter, jvf. røven.

De der fÅr. Ikke nødvendigvis at fÅrveklse med fÅrandre.

Noget der tilhører eller på anden måde sættes i fÅrbindelse med fÅrene.

Alle fÅr = fÅret U fÅrandre.

Det samme som lammetæve - bare med voksne fÅr

En position hvori et fÅr kan befinde sig, kan fx bruges om en variant af den udbredte doggy-style. Er dog lidt særlig, da den ikke kun fÅregår på alle fire, men også med både hove og uld.

Det første fÅr.

Betegnelse for, hvilket lag, et fÅr ligger i, fx ved fÅrelæsning.

Et af de bedre kendte eksempler på en fÅrstad.

Et får der er fader eller faderen til et fÅr. Kan antages at sidstnævnte oftest også opfylder førstnævnte.

Når et fÅr falder, fx ned ad et bjerg.

Falske fÅr, fx fremkommet ved paring af fÅr der ikke er fÅrgiftet, se fÅrurening.

Et grusomt fÅr der styrer fÅrhelvedet.

En fest fÅr fÅr, typisk holdt i en lade mens bonden ikke er der.

AT køre et fÅr over med noget meget tungt, at det bliver ganske fladt.

At flytte fÅr, i tilfælde hvor et fÅr modsætter sig denne fÅrflytningen kan det være nødvendigt at fÅretage en fÅrbindelse først.

Den længe på en (fÅr)gård, hvor fÅrene bor.

proces der sker når et fÅr bliver friskt

Et fÅr der er blevet fÅrkølet ned til under frysepunktet, fx nul grader celsius.

Når et fÅr er blevet fÅr fÅrkølet.

Et fÅr der fænger lig, som fx ligfængeren fra fÅrevejle.

fÅrenes svar på zombier.

Handlingen at føre fÅr; kan være et enkelt eller flere, i fÅrbindelse med fx fÅrelæsning eller i en politisk eller religiøs sammenhæng.

En (eller flere) der fører fÅr. Dette kan både være mennesker (fx når det gælder fÅrelæsning) og andre fÅr (fx når det er i politiske eller religiøse sammenhænge). Det kan vel for så vidt også være andre racer, men det har man bare aldrig rigtigt hørt om.

De fÅrreste dele af et fÅr.

når fÅr gaber

En del af fÅrs spiseværktøj. De spiser tydeligvis kun græs og den slags, da der ikke er hørt om knive, men kun fÅrgaffel og fÅrske.

Konkurrence, der holdes 1 gang årligt. Deltagerne kaldes fÅrgængere, og vinderne fÅr den medalje, de har fÅrtjent, når de har fÅregået.

At ægte to fÅr, fx så de bliver fÅrmand og fÅrkone.

At give fÅr.

En blomst som iflg. de gamle fÅrhistorier blev givet af (hovedsagligt) de piger, der fÅrlod gården, i håb om, at fÅrene ville huske dem.

Når man glemmer sit fÅr, fx i fÅrbindelse med fÅrflytning.

FlertalsfÅrmen af det mindre lødige ord fÅr det der gør et han fÅr til et han fÅr.

Andet ord fÅr fÅrenes paringsakt.

At gribe et fÅr. Vedkommende der fÅrgriber har dermed ansvaret for, at fÅret ikke kommer til skade under fx en fÅrkastning.

At ophøje et fÅr til gud. Dette privilegie fÅrbeholdes en FÅRking og fÅrbindes oftest med den højeste fÅrkaste, skønt der så vidt vides ikke findes en fÅrhimmel at være fÅrgud i.

Deltagere i disciplinen fÅrgang.

En hal hvori fÅr kan opbevares til senere brug.

En hammer til at fÅreslå med.

At handle med fÅr, fÅrveksles ofte med fÅrveksling.

Et fÅrs have, fx haven ved fÅrhuset.

fÅr der kan trylle, optræder ofte i de gamle fÅrhistorie sammen med bla. en fÅran.

Stedet hvor syndige fÅr ryger hen, fyldt med fÅrlig. Til fÅrenes ulempe har man aldrig hørt om en tilsvarende fÅrhimmel.

fÅrtælling omhandlende et eller flere fÅr, kan i særlige tilfælde også omhandle andre dyr klædt ud som fÅr, fx Ulven i fÅreklæder.

En størrelse der angiver hvor mange der er af hvide og sorte fÅr, uden at sige noget om hvor mange der er ialt, fx er der flest hvide.

Regler for og om fÅrhold, fx at man ikke må tabe dem.

En der er klog på fÅrhold, fx en bonde eller en træner.

Huden på et fÅr. Jødiske fÅr siges at gennemgå, endog meget ubehagelige, ritualer hvor denne fjernes.

Den første lade.

Metode til at henrette fÅr. Seneste eksempel på dennes brug ligger heldigvis mange fÅrår tilbage i fÅrtiden.

De høje fÅr, modsat åbenbart alle almindelige fÅr, da den eneste anden modsætning er dværgfÅr, og dem er der usikkerhed om findes overhovedet.

Den følelse man har i tiden fra man har fundet ud af at man gerne vil giftes med en, og til man bliver fÅrlovet.

En hov på et af fÅrbenene på et fÅr.

Når man har spist en fÅrhånd.

At jage fÅr, fx med henblik på at fÅrskyde dem.

fÅrvandlingen fra et fÅr til en jætte. Kan dog også bare betyde at en der hedder Jette har taget et fÅrklæde på.

Et fÅrbogstav i fÅralfabetet.

Det er når man har et får, og man lige pludselig har ét til.

kammer lavet ud af fÅr

Kanten af et fÅr. Da fÅr fÅr det meste er meget runde i det, fÅrekommer fÅrkanter oftest efter en fÅrdeling eller hvis et fÅr bliver meget fÅrslået efter fx at være blevet fÅrkastet.

Henvender sig til troende fÅr, som indgår i et kaste system, fx tilhører alle fÅr, så vidt vides, nederste kaste.

fÅr der kaster med lig

Handlingen, og sidenhen sportsgrenen, at kaste med fÅr. Blev i 1936 overvejet som olympisk disciplin men værterne nedlagde veto, da de ikke fandt hovdyr humske nok til brug som redskab.

Et fÅr som er konge, beviset på at alle fÅr ikke tilhører nederste fÅrkaste. Man er dog aldrig stødt på et eksempel.

Se fÅrberedt.

Et stykke tøj som fÅr ynder at iklæde sig, oftest begrænser dette sig dog til noget uld.

Den perfekte kombination af fÅrlyde og fÅrudseende, fx brugt af ulve.

Når et fÅr kommer.

Se FÅRking.

Handlingen hvor man gør et fÅr kortere, typisk i fÅrbindelse med slagtning.

Et kort fÅr der hedder Else.

At kæle med et fÅr. Lad være med dette! Det kan nemt misfÅrstås som den fÅrkastelige handling at fÅrulempe et fÅr ved at fÅrgribe sig på det.

Kærlighed mellem eller til fÅr. Sidstnævnte vil de fleste nok ses typisk som en noget afvigende sag, omend man dog kan købe kunstige hjælpemidler til at opfylde den mere kropslige del.

Det første køb af et fÅr. Skete i fÅrbindelse med fÅrsalget. Det vides ikke om det var fÅret der blev fÅrhandlet med.

Et fÅr, der på den ene eller den anden måde, er blevet kølet ned, fx ved hjælp af snot.

At lade noget med fÅr, fx en katapult eller en vogn, sidstnævnte betegnes dog oftere som en fÅrelæsning.

Et gammelt gevær, der lades med fÅr, fx henblik på at fÅrskyde det.

Når noget er ladt med fÅr og man er klar til at skyde, med fx katapulten.

fÅr i lag, hvad de laver er op til den enkelte at fÅrestille sig, men det er sikkert en interessant fÅrstilling.

De lange fÅr, modsat fÅrkorte.

Den leg fÅr leger, og en grund til at det kan være nødvendigt at fÅrdele dem på fÅrhold og fÅrbehold. Tydeligvis er fÅr fÅr dumme til at kende mere end en leg. Der er ingen kendte fÅrtegnelser over regler eller andet der har med fÅrlegen at gøre, men den fÅregår højst sandsynligt ved at de siger 'bah' eller 'mæh'.

Et dødt fÅr, fx når det er blevet fÅrskudt.

Et fÅr ved navn Lis.

En der skal giftes. Ordet stammer fra dengang hvor det var udbredt at give fÅr i tilgift, og man derfÅr blev lovet fÅr når man skulle giftes.

De lyde som et fÅr siger, fx BAH! fÅrlyde kombineret med fÅrudseende skaber den komplette fÅrklædning.

En lygte der på en måde er drevet af fÅr, fx ved at indeholde et brændende fÅr eller ved at bruge elektricitet frembragt af et fÅr.

Ligesom at fÅrstille, dog uden at fÅrene står på deres fÅrben.

En person der er i stand til at fÅrlægge fÅr i fÅrlag.

Betegnelse om de gamle gårde, hvor der har været fÅr i lang tid

Konkurrence, der holdes 1 gang årligt. Deltagerne kaldes fÅrløbere, og vinderne fÅr den medalje, de har fÅrtjent.

Deltagerne i disciplinen fÅrløb.

Se fÅrløsning.

At binde et fÅrbundet fÅr op, fx med hænderne.

Et fÅrbogstav i fÅralfabetet.

Endnu et af de gamle fabeldyr. Dette er en blanding af et fÅr og en mand, som det er tilfældet med mænd og heste i centaueren.

Se fÅrmoder.

ælte fÅr

Mel til fÅr.

Når der kommer flere fÅr end der var i fÅrvejen, fx ved at de fÅrmerer sig.

Et fÅrs midler, fx hvis det fÅr en del af udbyttet ved et fÅrsalg.

Det der er moderne fÅr fÅr, fx uld.

Hunkønsversionen af en fÅrfader.

Den måde fÅr siger på hvis de tror de er køer.

Særligt langbenede fÅr, der minder om en bestemt, ditto hunderace.

Det første møbel til fÅr. Eller måske bare det eneste.

Den type mål der bliver brugt i fÅrbindelse med sport hvor fÅr indgår, fx når fÅrholdene dyster. Kan også betegne målet i sport hvor det gælder om at score med fÅr, men da intet fÅrtilfælde af dette er kendt, antages det at ingen har været så dumme endnu.

Det første fÅrmål, som sikkert blev opfundet af fÅret en dag det kedede sig. Men da der ikke er noget belæg fÅr denne påstand kan det fÅr så vidt lige så godt være blevet opfundet af fÅrandre.

En meget smertefuld selvtilfredstillelse, i og med akten udføres med hove.

Den nedre region på et fÅr, denne er delvist skjult af fÅrhud. fÅrhud kan endvidere dækkes med fÅrklæder.

ting der er så let at et fÅr ville kunne gøre det

ting der bliver gjort fÅrnemt

Nye fÅr, fx nogle man lige har fÅrgrebet eller købt, eller som bare lige er blevet født.

Hvis man har mistet sit kære, gamle fÅr, Else, fÅr eksempel hvis hun er fÅrgået, og man så fÅr et nyt fÅr, som så fÅr samme navn.

At nærme sig et fÅr, fx når man går tættere på det.

At nøjes med fÅr, fx hvis man kun har et fÅrhold og ikke en all-round bondegård.

Et ord som fÅr bruger, stavet af fÅrbogstaver og oftest brugt i fÅrhistorier og fÅrtællinger. Bruges dog også i daglig tale.

At tilså fx en mark med lam, med hensigten at lade dem gro til fÅr.

At passe fÅr. Fx hvis de er syge eller døende.

At være pulet af fÅr. Ofte brugt i vrede udbrud om objekter og personer, her benyttes fÅrpulet som et adjektiv.

Den fÅrdel der er tilbage tilsidst, fx hovedet eller røven.

Omtale af en helt bestemt fÅrrest, fx halen.

Mad hvori hovedingrediensen er fÅr, spises typisk til fÅrmiddag.

Retningen på et fÅr. Oftest fra den ene ende til den anden, og dermed den ene vej. Men det kan dog også være den anden. Eller hvilken som helst vilkårlig vej, fx hvis man drejer det.

Betegnelse der bruges om, fx personer der er lige så rige som et fÅr, dvs. ret fattige personer som aller højst har lidt uld og en åben mark.

Et kongedømme fÅr fÅr, jvf. det område hvor en FÅRking regerer. Dette vil typisk være en eng eller en sump eller måske en stald (i hvilket tilfælde der dog nok vil være en bonde der regerer mere end den siddende FÅRking)

fÅr placeret i større eller mindre ringe. Udspringer højst sandsynligt af de efterhånden mere kendte korncirkler. Den mest fremherskende teori til oprindelsen af fÅrringe går på, at nogle rumvæsner en dag ville lave en korncirkel. De kom dog til at lande på en mark uden korn, men som til gengæld fyldt med fÅr.

Vinduer til fÅrets bygninger. Ofte set i fx en fÅrhal eller fÅrhuset.

Handlingen at ryge fÅr. Kan betegne alle fÅrmer fÅr rygning, fx brug af fÅret som rusmiddel og fÅrberedelse af fÅret til mad, herunder konservering eller bare en normal trang til fÅrebacon.

Et råd bestående af fÅr. Disse er typisk den højeste myndighed i en fÅrstad.

FÅrs sager samlet under ét.

at sælge fÅr

Det første salg af et fÅr. Skete i fÅrbindelse med fÅrkøbet. Det vides ikke om det var fÅret der blev fÅrhandlet med.

Den enten syge eller medicinske handling at sætte et delt fÅr sammen igen, fx hvis man har fÅrdelt det men så har fÅrtrudt det.

Et hus hvor fÅr samles, enten af sig selv eller af andre, fx en stald eller et omvendt slagteri.

At sende fÅr, fx til Polen.

Udgifterne i fÅrbindelse med at sende et fÅr, fx til Polen. Kan også betyde at der bare går en rundt og fejer rundt om et fÅr der blir sendt, fx til Polen.

En side på et fÅr, fx fÅrsiden eller bagsiden, sidstnævnte dog oftest kendt som fÅrenden.

at sige ti til fÅr

At et fÅr er sikret, fx i fÅrbindelse med klatring eller fÅrflyttelse. Man laver ofte fÅrsikringer når man fÅrbinder.

Ting som fÅrårsager råd og/eller svamp i fÅrsikringer som fÅr eksempel fugt.

Et fÅr der er en sinke. Kan antages at omfatte alle fÅr.

Resultatet af, at et fÅr er blevet ristet fÅr meget.

De linier, som de stridende fÅrtropper bemander under et fÅrslag

En ske til fÅr.

døde hudceller på fÅr. findes hængende i fÅrets uld

Behandling af et fÅrs døde hudceller, fx at smide dem ud eller brænde dem.

Den danske ækvivalent til det engelske udtryk 'sheeple', begge værende sammentrækninger af ordene 'fÅr' og 'mennesker'. Ordet bruges hovedsagligt online af bedrevidende folk til, at beskrive folk de anser som nogle mindre intelligente flokdyr, ved at drage paralleller mellem folk og fÅr.

Noget der er sket i fÅrtiden, fx en fÅrhistorisk hændelse.

En skole til fÅr. Her lærer de fx, at sige "bah!" og "mæh!" og, at sætte fÅrbogstaver sammen til fÅrord så de kan skrive fÅrhistorier fx nogle lange nogle.

Noget der er skrevet af et fÅr. Ofte nok ikke så pænt, da det er svært fÅr fÅr at holde og føre en pen.

Et fÅrs skrift. Denne er dog ofte ganske ulæselig, da det er ret svært at føre en pen med hovene.

Noget der er skruet af eller som et fÅr. Ofte brugt om folk der ikke er helt normale i hovedet, enten fÅrdi de tænker som fÅr, eller fÅrdi de må have en skrue løs, hvilket den også må være hvis et fÅr har skruet den i.

Person hvis erhverv består i et at skubbe fÅr, fx mht. fÅrelæsning. Denne person står oftest i fÅrenden.

Liste over, hvor mange fÅr, der er blevet skudt i et givent år. Kan også være liste over, hvor mange træffere et fÅr har haft, når det har øvet sig på fÅrskud.

At skyde fÅr, fx med katapult, fx med henblik på at dræbe det, hvorved et fÅrlig fremkommer.

Person der skærer i fÅr, kan både være en dyrlæge, men også fÅrenes svar på en jødisk præst der fÅretager omskæringer.

fÅrskærerens uvurdelige værktøj.

Krigshandling mellem to fÅrtropper.

Handlingen at slå på fÅr. Mest kendte udøver er nok skrædderen i fÅrhelvede.

Når et fÅr udstår sin straf, efter det har fået en fÅrdom.

Et spil kun fÅr fÅr. Dette er dog, så vidt vides, kun et hypotetisk begreb, da fÅr er fÅr dumme til at spille spil.

Det at blive spist af et fÅr. Går dog oftest kun ud over deres fodder og anden naturlig føde for dem, da fÅr ikke er de største jægere eller rovdyr.

Ord hentet/inspireret fra engelsk; betegnelse fÅr fÅrets fÅrår. Det vides dog ikke om fÅrets fÅrår er hele fÅråret, da fÅråret jo kun udgøres af det almindelige fÅrår, eller om dette kun udgører fÅrdelen af fÅrårets.

En by med fÅr som indbyggere. Ligger af ukendte årsager typisk op til større menneskebyer.

Tilstanden et givent fÅr er i. Oplyses gerne fx i fÅrbindelse med fÅrsalg. Kan omfatte bl. a. 'Som ny' og 'Lettere ebrieret'.

En stander til fÅr, fx til brug i situationer hvor man er i tvivl om, om fÅret kan stå selv.

Endnu en metode til at henrette fÅr. Heldigvis hører også denne metode fÅrtiden til.

At placere et fÅr.

fÅr der ikke engang kan sige "BAH!".

Et eksempel på menuen til en fÅrmiddag.

Et glas til måling af fÅrs størrelse eller til, på magisk vis, at opbevare den i.

Noget der støver fÅr til, fx fÅrskel.

At stå ligesom et fÅr.

Det svar et fÅr kommer med når man spørger det om noget, dog oftest udmøntet i et "BAH!". Nogle vil også mene at dette er det bedste angreb.

Vinde fra eller tilhørende fÅr, ofte i fÅrm af luft kommende fra fÅret, fx fÅreprutter, hvilket faktisk er et stort problem nogle steder i verden, i fÅrbindelse med drivhusgasser og ozonlag og alt det pjat.

Et fÅr skal hvert andet fÅrår fÅrsynes. På den måde fÅrsikrer man, at der ikke går fÅr mange defekte fÅr rundt. Dette har også en præventiv virkning på antallet af henvendelser til fÅrbrugerklagenævnet.

En syning fÅretaget af et fÅr, og dermed sandsynligvis ikke er specielt veludført.

En linje der fremkommer ved fÅrsyning. Dette kan fx være det man også kalder et ar.

At lede efter sit fÅr.

Kanin, der er specialtrænet i eftersøgning af bortløbne fÅr.

Sømme et fÅr fast, fx i fÅrhelvedet.

Endnu en grusom henrettelsesmetode fÅr fÅr, som heldigvis er gået af mode. I menneskeverdenen kaldes det korsfæstelse.

Et fÅrbogstav i fÅralfabetet.

Når et fÅr skulle fÅrkastes, men så ikke blev fÅrgrebet, eller bare hvis man holder et fÅr og så det glider.

Et fÅrs primære kommunikationmetode, dog fÅrmodentlig oftest ret indholdsløs da de kun har 2 fÅrord: mæh! og bah!

Specialiceret bugtaler der i stedet for dukker benytter sig af fÅr.

Et fÅrs, en af fÅrhåbentlig flere, fÅrtænder.

Tegn fÅr fÅr, i stil med menneskers håndtegn. De er dog ikke specielt varierede, da det er begrænset hvor mange forskellige måder man kan holde en hov.

Et telt til fÅr. Ofte benyttet som mobile stalde, fx hos nomader.

Tidsbegrebet fÅr fÅr er specielt da det ikke er et kontinuert defineret, men istedet følger fÅrets cyklus.

En anden, forkortet og mere gængs stavemåde af fÅreeeeeeeeee, som er den mest normalt brugte fÅrm af fÅrbogstavet fÅre i flertal.

Et tilfælde af fÅr, fx fÅret.

En tjeneste der skyldes til eller af et fÅr, fx hvis du har hjulpet det fri fra en fÅrelæsning.

Det man normalt bruger til forbinding, bortset fra når fx man fÅretager bredbåndsfÅrbindelse.

Det fÅretrukne - og fÅrtrinlige - programmeringssprog til udvikling af administrationsprogrammel til fÅr eksempel fÅreavl og fÅrbrug grundet dets ufÅrlignelige støtte fÅr fÅr-løkker og avancerede fÅrmler. Bruges fÅrtrinsvis med infÅrmix og fÅrskellige andre databaser.

Måden, fÅr går på - eller en fÅret gangart

Person, der indgående og på højt niveau har studeret fÅrenes gangart og/eller fÅrede gangarter

Et troligt fÅr.

En hær af fÅr. En fÅrtrop er gerne inddelt i fÅrdelinger, af ca 35 fÅr.

Dagen efter en vild nat i byen, vågner man op med uld i røven og følesen af at være fÅrbrugt. Her indtræder fÅrtrydelsen.

Når en heks, fÅr eller ej, tryller et væsen af hvilken som helst slags om til et fÅr. Det kan være meget svært at opdage, hvis det er et fÅr der bliver udsat fÅr dette.

Situationen hvor et fÅr møder et lig, fx et fÅrlig.

Det prostituerede fÅr gør for at skaffe kunder.

Person hvis erhverv består i et at trække fÅr, fx mht. fÅrelæsning.

Person der fÅretager fÅrtællinger, fx fÅrehyrden fra biblen. Kan også blot være en der ikke kan sove.

Disciplinen at tælle fÅr, bruges ofte i sammenhæng med manglende søvn.

Speciel lighter til antændelse af fÅr fÅr fÅrbrænding. Når ilden i fÅrklædningen kommer i gang er det som regel fÅrrygende at se på.

At tænke som et fÅr, hvilket oftest ikke er specielt kløgtigt.

Bruges ved fÅrfrysninger og gerne før.

fÅr hvis fÅrklæder er så slidt at de trænger til at blive udskiftet. De tidligere fÅrklæder bliver oftest fÅrkastet efterfølgende.

Ordre til fÅr om at gå ud.

At antage et givent fÅr befinder sig udenfÅr.

At tage et fÅr, som befinder sig udenfÅr, indenfÅr. Fx hvis man har fÅrtrudt, at man har fÅrudsat det.

Når fÅret er så dumt, at det ikke kan finde ud af, om det har udtaget eller indtaget noget. Som regel en følge af sidstnævnte.

Udseendet af et fÅr, oftest at fÅrveksle med en kugle af uld. Kombineres dette med fÅrlyde, fÅr man den perfekte fÅrklædning.

Når man om fÅråret lukker sine fÅr ud af fÅrhuset efter en lang overvintring.

Ulempe ved fÅr, fx at de er dumme.

Lige så underlig som et fÅr, hvilket godt kan være en hel del.

Når et fÅr mister sin uskyld uden først at være fÅrgiftet.

En situation hvor et fÅr ikke bliver rettet, fx hvis det gør det rigtige.

fÅr som ikke kan stå stille eller som er bange, fx hvis de tror en af de andre er en ulv i fÅrklædning.

Et fÅr der skifter udseende til noget andet, eller noget der skifter udseende til et fÅr, fx når en ulv tager fÅreklæder på.

Kan bla. beskrive en vanskabt fÅreunge.

En vis varme som fÅr udskiller. Denne varme opstår kun ved en bestemt temperatur og kan modvirke, hvis et fÅr er blevet fÅrkølet.

Et varsel om fÅr, fx så folk kan nå at flytte sig inden de kommer. Det sker oftest, ligesom med ulve, at folk råber om dem. Råber man uden grund sker det derfÅr ligeledes at folk synes man er en løgner, når det virkelig gælder. Man bør derfÅr ikke bruge ordet 'fÅr' mere end højst nødvendigt.

At vaske et fÅr, uden denne handling ville der kun findes sorte fÅr.

At veksle fÅr.

Bruges både i situationen hvor man venter på et fÅr, men også når et fÅr venter på noget, fx at det bliver fÅrår.

At vikle fÅr ind i noget, fx i fÅrbindelse med at fÅrbinde dem.

Kunsten at fÅrvikle et fÅr.

Et fÅr som ryster fra side til side, f.eks. hvis det har stået udenfÅr fÅr længe og er ved at blive fÅrkølet.

Når et fÅr fÅrældes, denne proces tager fart når fÅret er blevet et fÅrlig.

Når noget ikke bare er slemt...

At æde fÅr, fx til en fÅrmiddag.

Ædle fÅr, fx en FÅRking eller et andet fÅr fra den øversta fÅrkaste.

Et fÅrs ære, fx er en fÅrkonge sikkert meget fÅræret, selvom fÅr, specielt fra den laveste fÅrkaste, oftest ikke er særligt ærede overhovedet.

At ære et fÅr, fx en FÅRking.

Basis fÅr fÅrkalenderen, bruges fx i fÅrbindelse med fÅrenes tidsregning. Er dog kun kun på 3 måneder, hvor efter der følger 9 måneders intethed inden næste år.

At være kåd når det er fÅrår, fx hele tiden hvis man er et fÅr.

Kortlægning af fÅrs DNA.

En kort bydefÅrm af et spørgende udsagn mht. hvor et eller flere fÅr befinder sig. Hvis en kender svaret, plejer dette at udfÅrme sig i at vedkommende peger og siger "derfÅr".

Perioden før fÅret opstod. Ingen ved om et tilsvarende efterfÅr findes, som der fx gør med før og efter kristi fødsel

En tegning af hvad et fÅr indholder, herunder fÅrtænder og fÅrdele.

Gammel, sønderjysk holdsport, hvor vinderne er dem, der kan vride et fÅr flest omgange. Blev - efter pres fra fagfÅreningen - fÅrbudt, da dyreværnsloven var trådt i kraft.

Når alle fÅr i landet samles, fx i fÅrbindelse med det Årlige valg af landets fÅr eller når fÅrkongen har fødselsdag.

Fremvisning af vinderen af det (f)Årlige valg af landets fÅr. Lidt ligesom Miss-konkurrencer.

Hvis, eller når, en kat står som et fÅr.

Når man er helt alene om, at holde 29 fÅr.

Et fÅrråd bestående af ord, hvilket må antages at indbefatte langt de fleste af de råd fÅr nu engang giver og fÅr.

Et fÅr der er hævet over andre fÅr, fx et fÅr der bliver løftet af en kran, fx i fÅrbindelse med fÅrelæsning. Kan også være fx en FÅRking.

Når et fÅr fÅrmerer sig på ny, jvf. alt andet end første gang det sker. Bruges oftest kun, hvis det er de samme to fÅr det drejer sig om, og ikke fx et fÅr der fÅrtrækker.

Et fÅr der hverken er stegt, kogt eller tilsat sukker.

Når fÅrsker i generationer. Bruges fx hvis noget er rigtig slemt og/eller har været det længe.

Metode til at nedkøle fÅr, ved hjælp af snot.

Svarende til et trefoldigt leve, bare med tre gange FÅRk. Bruges efter sigende af både Kong Neptun og selve djævelen.

Når man ikke har fÅr, fx fÅrdi man har fÅrgivet dem bort.

Når en eller flere personer står helt alene - uden fÅr.

Ofte involdverende alkohol, strandstole og våben. Sjældent gentaget.

En fÅrske til udendørs brug.

En betegnelse for ikke at have nogle fÅr, fx fordi de er blevet fÅrflyttet, løbet væk, stjålet eller bare fÅrdi man aldrig har haft dem. Har ingen umiddelbar sammenhæng med andenrangs fÅrholdet.

Når man ikke er klar til fÅr, fx hvis det bliver fÅrtabt i stedet fÅr fÅrgrebet.

Egenskab for sted, hvor der endnu aldrig har færdedes fÅr.

Ingen ved helt, hvad et ufÅr er - men sandsynligvis er det bare et fÅr, der ligger med stængerne i vejret. Og det ligner jo unægtelig et lig...

et fÅrdømt fÅr, som ikke kan straffes, fÅrdi det uheldigvis er afgået ved døden inden.

At brænde fÅr på den side der nu lige står og vender mod vest. Konceptet er mest udbredt i fÅrbindelse med vestvendt shawarma.