Der er i alt 360 ord med 417 fÅrskellige betydninger.
Det nyeste fÅrord er fÅrsmag skrevet af Flügger den 4. marts 2015.
Når man fÅretager fÅrbinding med brede bånd. Af ufÅrklarlige årsager, tilbydes denne service ofte af teleselskaber.
Person der fÅrhandler fÅr i bytte for brugte biler. Disse personer har et meget dårligt ry, da kvaliteten af de fÅr, de giver i bytte for de brugte biler, ofte er fÅruroligende ringe, hvilke medfører mange henvendelser til fÅrbrugerklagenævnet.
Når EU tager et fÅr, og beholder det. Benyttes ofte til at tvinge ellers afviste EU-traktater igennem.
Ting, fredelige fÅr gør, fx spiser kløver og siger BAH.
Et fÅr. Det er et dyr.
En konstruktion benyttet i programmering, som gentager en række instruktioner et, fÅr det meste, fÅrudbestemt antal gange. Kan dog også omtale en løkke der bruges til at fange fÅr, fx ved fÅrbinding.
Et fÅr ved navn Aksel.
Alle de andre fÅr.
Når et fÅr sidder fast vha. et anker, fx i fÅrbindelse med at det er fÅrbundet til det.
Noget der kun vedkommer fÅr.
Navnet på et medlem af fÅrbandet, der hedder Else, men som omtales på denne måde, fÅr at undgå misfÅrståelser og fÅrvekslinger.
Det første fÅrband. Mest kendte medlem er nok fÅrsangeren fÅret.
Se fÅreslå.
Et sygt fÅr som er i bedring.
En anordning til at opbevare fÅr i, fx en stald hvis de er levende eller kummefryser hvis de er døde.
Et ben på fÅr.
Blandning af et fÅr og en bi
Flyvende insekt der fÅrtrinsvis fÅrefindes omkring fÅr.
Et billede af et fÅr.
Se fÅrbinding.
At binde et fÅr, fx i med henblik på fÅrelæsning.
Svarende til blomsterbinding, bare med fÅr.
Når et fÅr passerer en bi.
At blive til et fÅr.
Et bogstav fra fÅralfabetet, brugt af fÅr til stavning af fÅrord. Der er et meget begrænset antal af disse, hvorfor fÅrenes ordfÅrråd også er ganske begrænset.
Se fÅrbi.
Landbrug med får, et primært fÅrproducerende fÅretag.
Svarende til skovbrug, bare med fÅr.
Generelt misbrug af fÅr
Det første fÅrbrugerklagenævn.
Når man har retten til at have et fÅrbrug.
At være misbrugt af fÅr
En der bryder med fÅr.
Metode til at henrette fÅr. Blev i fÅrtiden især benyttet i fÅrbindelse med fÅrhekse.
Bunden af et fÅr. Typisk maven eller klovene.
En del af et fÅr, fx hovedet.
En dom til og fra fÅr. At blive dømt af et fÅr anses dog for så lavt og så sjældent, at det nok kun er en fÅrkonge eller andre fÅr af højere fÅrkaster, som gør det overfÅr andre og lavere fÅr. At blive dømt til et fÅr kan enten være når man fÅr rettens ord fÅr at man er den rette ejermand af pågældende fÅr, eller at man bliver dømt til at være et fÅr, hvilket det dog typisk sker ved at man bliver fÅrhekset.
Et fabeldyr fra de gamle fÅrtællinger, dette var altid det slemme monster som holdt prinsessen fanget.
Et lagringsmedie fÅr fÅr som, når det er fÅrmatteret, under de rette fÅrhold kan indeholde en fÅrfærdelig mængde infÅrmation.
Da der jo ikke findes noget a i fÅralfabetet, kan der heller ikke være et snabel-a. Det nærmeste fÅrene kan komme, er derfÅr et fÅrd med en ring omkring.
Når et fÅr driver, fx ned af en flod. Sker oftest i Indokina.
Duftene fra et fÅr, oftest dog ikke specielt imødekommende.
Benyttes når et fÅr idømmes en straf, fx fÅrhæng, fÅrskydning, fÅrbrænding eller fÅrstening.
Noget der er bygget af fÅr. Kunne fx godt have været grunden til, at et vist tårn i Pisa er skævt.
Deler betydning med fÅrklæde, dog i flertal, bruges fx også gerne i fÅrbindelse med ulve.
Endnu et af de mange fabeldyr der nu engang er at finde i de gamle fÅrhistorier.
En misfÅrståelse af hvad fÅrets unger hedder, det skal dog nævnes fÅr en god ordens skyld at de heller ikke hedder hverken kid, føl, kalve eller killinger.
At læsse fÅr, fx på en bil.
Der hvor et fÅr slutter, jvf. røven.
Når fÅr har det fint med hinanden, fx når de ikke slås eller går i krig mod hinanden, hvordan de så end skulle gøre den slags.
Noget der tilhører eller på anden måde sættes i fÅrbindelse med fÅrene.
Det samme som lammetæve, bare med voksne fÅr
Det første fÅr.
At tage fÅr, dette være sig både i fÅrbindelse med fÅrflytning af fÅr man ejer og når man bare stjæler andres fÅr.
Betegnelse for, hvilket lag, et fÅr ligger i, fx ved fÅrelæsning.
Et af de bedre kendte eksempler på en fÅrstad.
Et får der er fader eller faderen til et fÅr. Kan antages at sidstnævnte oftest også opfylder førstnævnte.
Når et fÅr falder, fx ned ad et bjerg.
Falske fÅr, fx fremkommet ved paring af fÅr der ikke er fÅrgiftet, se fÅrurening.
Et grusomt fÅr der styrer fÅrhelvedet.
At køre et fÅr over med noget meget tungt, at det bliver ganske fladt.
At flytte fÅr, i tilfælde hvor et fÅr modsætter sig denne fÅrflytningen kan det være nødvendigt at fÅretage en fÅrbindelse først.
Proces der sker når et fÅr bliver friskt.
fÅrenes svar på zombier.
Handlingen at føre fÅr; kan være et enkelt eller flere, i fÅrbindelse med fx fÅrelæsning eller i en politisk eller religiøs sammenhæng.
En (eller flere) der fører fÅr. Dette kan både være mennesker (fx når det gælder fÅrelæsning) og andre fÅr (fx når det er i politiske eller religiøse sammenhænge). Det kan vel for så vidt også være andre racer, men det har man bare aldrig rigtigt hørt om.
Når fÅr gaber.
Konkurrence, der holdes 1 gang årligt. Deltagerne kaldes fÅrgængere, og vinderne fÅr den medalje, de har fÅrtjent, når de har fÅregået.
At give fÅr.
En blomst som iflg. de gamle fÅrhistorier blev givet af (hovedsagligt) de piger, der fÅrlod gården, i håb om, at fÅrene ville huske dem.
Når man glemmer sit fÅr, fx i fÅrbindelse med fÅrflytning.
FlertalsfÅrmen af det mindre lødige ord fÅr det der gør et han fÅr til et han fÅr.
At gribe et fÅr. Vedkommende der fÅrgriber har dermed ansvaret for, at fÅret ikke kommer til skade under fx en fÅrkastning.
Deltagere i disciplinen fÅrgang.
En hal hvori fÅr kan opbevares til senere brug.
En hammer til at fÅreslå med.
At handle med fÅr, fÅrveksles ofte med fÅrveksling.
fÅr der kan trylle, optræder ofte i de gamle fÅrhistorie sammen med bla. en fÅran.
fÅrtælling omhandlende et eller flere fÅr, kan i særlige tilfælde også omhandle andre dyr klædt ud som fÅr, fx Ulven i fÅreklæder.
Regler for og om fÅrhold, fx at man ikke må tabe dem.
En der er klog på fÅrhold, fx en bonde eller en træner.
Den første lade.
Huset hvor kun fÅrene hører til
Den følelse man har i tiden fra man har fundet ud af at man gerne vil giftes med en, og til man bliver fÅrlovet.
Når man har spist en fÅrhånd.
fÅrvandlingen fra et fÅr til en jætte. Kan dog også bare betyde at en der hedder Jette har taget et fÅrklæde på.
Et fÅrbogstav i fÅralfabetet.
Kammer lavet ud af fÅr.
fÅr der kaster med lig
Handlingen, og sidenhen sportsgrenen, at kaste med fÅr. Blev i 1936 overvejet som olympisk disciplin men værterne nedlagde veto, da de ikke fandt klovdyr humske nok til brug som redskab.
Se fÅrberedt.
Oliekogt småkage som fÅretrækkes af fÅr.
Et stykke tøj som fÅr ynder at iklæde sig, oftest begrænser dette sig dog til noget uld.
Den perfekte kombination af fÅrlyde og fÅrudseende, fx brugt af ulve.
Når et fÅr kommer.
Se FÅRking.
Handlingen hvor man gør et fÅr kortere, typisk i fÅrbindelse med slagtning.
Andet ord fÅr handlingen hvor man gør et fÅr kortere, typisk i fÅrbindelse med slagtning.
Et kort fÅr der hedder Else.
Et kvindeligt, surt fÅr.
Usædvanligt blankt fÅr. fÅrekommer fÅrtrinsvist om fÅråret omend ingen ved hvorfÅr.
At kæle med et fÅr. Lad være med dette! Det kan nemt misfÅrstås som den fÅrkastelige handling at fÅrulempe et fÅr ved at fÅrgribe sig på det.
Kærlighed mellem eller til fÅr. Sidstnævnte vil de fleste nok ses typisk som en noget afvigende sag, omend man dog kan købe kunstige hjælpemidler til at opfylde den mere kropslige del.
Det første køb af et fÅr. Skete i fÅrbindelse med fÅrsalget. Det vides ikke om det var fÅret der blev fÅrhandlet med.
Et fÅr, der på den ene eller den anden måde, er blevet kølet ned, fx ved hjælp af snot.
Retten til at køre med fÅr, fx i fÅrbindelse med fÅrsalg eller fÅrflytning.
At give et fÅr lov til at gøre noget.
En lade til fÅr, oftest kaldet en stald.
At lade noget med fÅr, fx en katapult eller en vogn, sidstnævnte betegnes dog oftere som en fÅrelæsning.
Når noget er ladt med fÅr og man er klar til at skyde, med fx katapulten.
fÅr i lag, hvad de laver er op til den enkelte at fÅrestille sig, men det er sikkert en interessant fÅrstilling.
Den leg fÅr leger, og en grund til at det kan være nødvendigt at fÅrdele dem på fÅrhold. Tydeligvis er fÅr fÅr dumme til at kende mere end en leg. Der er ingen kendte fÅrtegnelser over regler eller andet der har med fÅrlegen at gøre, men den fÅregår højst sandsynligt ved at de siger 'bah' eller 'mæh'.
Et fÅr ved navn Lis.
Et specialtrænet fÅr som fÅrtrinsvis fÅrestår navigation i fÅrholdsvis trafikerede farvande.
At være betænkelig som et fÅr, fx hvis man ikke er sikker på, at noget græs er rent nok til at spise.
De lyde der kommer fra et fÅr, fx bah!
De lyde som et fÅr siger, fx BAH! fÅrlyde kombineret med fÅrudseende skaber den komplette fÅrklædning.
Betegnelse om de gamle gårde, hvor der har været fÅr i lang tid
Deltagerne i disciplinen fÅrløb.
Se fÅrløsning.
Et fÅrbogstav i fÅralfabetet.
Det hanlige fÅr. Bruges dog også om en mand der lever af fÅr, fx i fÅrbindelse med fÅrsalg.
Endnu et af de gamle fabeldyr. Dette er en blanding af et fÅr og en mand, som det er tilfældet med mænd og heste i centaueren.
Et overkørt, fladt fÅr.
Når man flager med døde fÅr i en mast.
Se fÅrmoder.
Mel til fÅr.
Hunkønsversionen af en fÅrfader.
Den måde fÅr siger på hvis de tror de er køer.
Særligt langbenede fÅr, der minder om en bestemt, ditto hunderace.
Det første møbel til fÅr. Eller måske bare det eneste.
Den type mål der bliver brugt i fÅrbindelse med sport hvor fÅr indgår, fx når fÅrholdene dyster. Kan også betegne målet i sport hvor det gælder om at score med fÅr, men da intet fÅrtilfælde af dette er kendt, antages det at ingen har været så dumme endnu.
Andet ord fÅr fÅrenes fÅretrukne føde, fx fordi det smager fÅrtrinligt.
Ting der er så nemme, at et fÅr ville kunne gøre det.
Ting der bliver gjort fÅrnemt.
At nærme sig et fÅr, fx når man går tættere på det.
Et ord som fÅr bruger, stavet af fÅrbogstaver og oftest brugt i fÅrhistorier og fÅrtællinger. Bruges dog også i daglig tale.
At pleje fÅr. Fx hvis de er syge eller døende.
At tilså fx en mark med lam, med hensigten at lade dem gro til fÅr.
Bomuld.
At passe fÅr. Fx hvis de er syge eller døende.
Den fÅrdel der er tilbage tilsidst, fx hovedet eller røven.
Omtale af en helt bestemt fÅrrest, fx halen.
Retningen på et fÅr. Oftest fra den ene ende til den anden, og dermed den ene vej. Men det kan dog også være den anden. Eller hvilken som helst vilkårlig vej, fx hvis man drejer det.
Betegnelse der bruges om, fx personer der er lige så rige som et fÅr, dvs. ret fattige personer som aller højst har lidt uld og en åben mark.
fÅr placeret i større eller mindre ringe. Udspringer højst sandsynligt af de efterhånden mere kendte korncirkler. Den mest fremherskende teori til oprindelsen af fÅrringe går på, at nogle rumvæsner en dag ville lave en korncirkel. De kom dog til at lande på en mark uden korn, men som til gengæld fyldt med fÅr.
Angstneurose, der hovedsageligt rammer fÅr.
fÅrs sager samlet under ét.
At sælge fÅr.
Det første salg af et fÅr. Skete i fÅrbindelse med fÅrkøbet. Det vides ikke om det var fÅret der blev fÅrhandlet med.
Den grundlæggende rettighed til ikke at være bundet af at sammensætte fÅrdelte fÅr på fÅrudbestemte måder, fx fÅrkert.
Et hus hvor fÅr samles, enten af sig selv eller af andre, fx en stald eller et omvendt slagteri.
At sende fÅr, fx til Polen.
Udgifterne i fÅrbindelse med at sende et fÅr, fx til Polen. Kan også betyde at der bare går en rundt og fejer rundt om et fÅr der blir sendt, fx til Polen.
Sikring af får, fx at man er sikret at få dem.
At et fÅr er sikret, fx i fÅrbindelse med klatring eller fÅrflyttelse. Man laver ofte fÅrsikringer når man fÅrbinder.
Ting som fÅrårsager råd og/eller svamp i fÅrsikringer som fx fugt.
De linjer, som de stridende fÅrtropper bemander under et fÅrslag
En skanse der holdes af eller med fÅr. Disse fÅrstærkes gerne undervejs, fx med fÅrter.
En ske til fÅr.
Behandling af et fÅrs døde hudceller, fx at smide dem ud eller brænde dem.
fÅrs svar på det engelske udtryk "shit happens".
Noget der er sket i fÅrtiden, fx en fÅrhistorisk hændelse.
En skole til fÅr. Her lærer de fx, at sige "bah!" og "mæh!" og, at sætte fÅrbogstaver sammen til fÅrord så de kan skrive fÅrhistorier fx nogle lange nogle.
Et fÅrs skrift. Denne er dog ofte ganske ulæselig, da det er ret svært at føre en pen med klovene.
Udtryk for en grim skrift, fx en læges.
En skrift af eller om fÅr, fx en fÅrhistorie.
Person hvis erhverv består i et at skubbe fÅr, fx mht. fÅrelæsning. Denne person står oftest i fÅrenden.
fÅrskærerens uvurdelige værktøj.
Handlingen at slå på fÅr. Mest kendte udøver er nok skrædderen i fÅrhelvede.
Smagen af fÅr, fx som uld eller lammekød.
En international udgave af fÅret Søren..
Et hop præsteret af et fÅr. Dette ses nu ikke så tit i praksis, i hvert fald ikke i større højder og omfang.
En by med fÅr som indbyggere. Ligger af ukendte årsager typisk op til større menneskebyer.
Tilstanden et givent fÅr er i. Oplyses gerne fx i fÅrbindelse med fÅrsalg. Kan omfatte bl. a. 'Som ny' og 'Lettere ebrieret'.
At placere et fÅr.
fÅr der ikke engang kan sige "BAH!".
Et eksempel på menuen til en fÅrmiddag.
Et glas til måling af fÅrs størrelse eller til, på magisk vis, at opbevare dem i.
Det svar et fÅr kommer med når man spørger det om noget, dog oftest udmøntet i et "BAH!". Nogle vil også mene at dette er det bedste angreb.
Når et fÅr svinder hen, fx fÅrdi det ikke har været ofte nok med til fÅrmiddage.
Vinde fra eller tilhørende fÅr, ofte i fÅrm af luft kommende fra fÅret, fx fÅreprutter, hvilket faktisk er et stort problem nogle steder i verden, i fÅrbindelse med drivhusgasser og ozonlag og alt det pjat.
Hvis f.eks. et fÅr er blevet fÅrkastet, men ikke fÅrgrebet, kan det have slået sig så slemt, at det er nødvendigt at give det nogle fÅrsyninger.
En linje der fremkommer ved fÅrsyning. Dette kan fx være det man også kalder et ar.
Bagdelen på et fÅr
Et sæt af fÅr. Fås også i en særlig nytårsudgave.
At lede efter sit fÅr.
Kanin, der er specialtrænet i eftersøgning af bortløbne fÅr.
Sømme et fÅr fast, fx i fÅrhelvedet.
Et fÅrbogstav i fÅralfabetet.
Når man har satset fÅr i et spil og så ikke vinder spillet.
Et fÅrs primære kommunikationmetode, dog fÅrmodentlig oftest ret indholdsløs da de kun har 2 fÅrord: mæh! og bah!
Specialiceret bugtaler der i stedet for dukker benytter sig af fÅr.
Et fÅrs, en af fÅrhåbentlig flere, fÅrtænder.
Den fælles betegnelse fÅr de tegn fÅr bruger, fx i fÅrbindelse med skrivning af fÅrhistorier.
Et telt til fÅr. Ofte benyttet som mobile stalde, fx hos nomader.
En anden, forkortet og mere gængs stavemåde af fÅreeeeeeeeee, som er den mest normalt brugte fÅrm af fÅrbogstavet fÅre i flertal.
Indtjeningen ved et fÅrsalg.
En tjeneste der skyldes til eller af et fÅr, fx hvis du har hjulpet det fri fra en fÅrelæsning.
Fastsættelse af afgift som betales ved import af fÅr.
Det at oversætte til eller fra fÅrlyde.
Det man normalt bruger til forbinding, bortset fra når fx man fÅretager bredbåndsfÅrbindelse.
Det fÅretrukne, og fÅrtrinlige, programmeringssprog til udvikling af administrationsprogrammel til fx fÅreavl og fÅrbrug grundet dets ufÅrlignelige støtte fÅr fÅr-løkker og avancerede fÅrmler. Bruges fÅrtrinsvis med infÅrmix og fÅrskellige andre databaser.
Olie udvundet af fÅr.
En hær af fÅr. En fÅrtrop er gerne inddelt i fÅrdelinger, af ca 35 fÅr.
Dagen efter en vild nat i byen, vågner man op med uld i røven og følesen af at være fÅrbrugt. Her indtræder fÅrtrydelsen.
Det prostituerede fÅr gør for at skaffe kunder.
Person hvis erhverv består i et at trække fÅr, fx mht. fÅrelæsning.
Person der fÅretager fÅrtællinger, fx fÅrehyrden fra biblen. Kan også blot være en der ikke kan sove.
Speciel lighter til antændelse af fÅr fÅr fÅrbrænding. Når ilden i fÅrklædningen kommer i gang er det som regel fÅrrygende at se på.
At tænke som et fÅr, hvilket oftest ikke er specielt kløgtigt.
Bruges ved fÅrfrysninger og gerne før.
Ordre til fÅr om at gå ud.
Beslutningen der går umiddelbart fÅrud fÅr en fÅrudsætning.
Når fÅret er så dumt, at det ikke kan finde ud af, om det har udtaget eller indtaget noget. Som regel en følge af sidstnævnte.
Udseendet af et fÅr, oftest at fÅrveksle med en kugle af uld. Kombineres dette med fÅrlyde, fÅr man den perfekte fÅrklædning.
Ulempe ved fÅr, fx at de er dumme.
En situation hvor et fÅr ikke bliver rettet, fx hvis det gør det rigtige.
fÅr som ikke kan stå stille eller som er bange, fx hvis de tror en af de andre er en ulv i fÅrklædning.
Et fÅr der skifter udseende til noget andet, eller noget der skifter udseende til et fÅr, fx når en ulv tager fÅreklæder på.
Kan bla. beskrive en vanskabt fÅreunge.
At veksle et får til et andet dyr som fÅr eksempel en ko, en gris eller en fÅrekylling.
At veksle fÅr.
At vikle fÅr ind i noget, fx i fÅrbindelse med at fÅrbinde dem.
Når en anden har satset fÅr i et spil og man så selv vinder spillet.
Et fÅr der var heldig nok til at modtage vores pen!
Basis fÅr fÅrkalenderen, bruges fx i fÅrbindelse med fÅrenes tidsregning. Er dog kun kun på 3 måneder, hvor efter der følger 9 måneders intethed inden næste år.
Kortlægning af fÅrs DNA.
Gammel, sønderjysk holdsport, hvor vinderne er dem, der kan vride et fÅr flest omgange. Blev, efter pres fra fagfÅreningen, fÅrbudt, da dyreværnsloven var trådt i kraft.
Når alle fÅr i landet samles, fx i fÅrbindelse med det årlige valg af landets fÅr eller når fÅrkongen har fødselsdag.
Fremvisning af vinderen af det årlige valg af landets fÅr. Lidt ligesom Miss-konkurrencer.
Hvis, eller når, en kat står som et fÅr.
Et fÅr der er hævet over andre fÅr, fx et fÅr der bliver løftet af en kran, fx i fÅrbindelse med fÅrelæsning. Kan også være fx en FÅRking.
Når et fÅr fÅrmerer sig på ny, jvf. alt andet end første gang det sker. Bruges oftest kun, hvis det er de samme to fÅr det drejer sig om, og ikke fx et fÅr der fÅrtrækker.
Et fÅr der hverken er stegt, kogt eller tilsat sukker.
Når fÅrsker i generationer. Bruges fx hvis noget er rigtig slemt og/eller har været det længe.
Metode til at nedkøle fÅr, ved hjælp af snot.
Svarende til et trefoldigt leve, bare med tre gange FÅRk. Bruges efter sigende af både Kong Neptun og selve djævelen.
Når en eller flere personer står helt alene, uden fÅr.
En fÅrske til udendørs brug.
En betegnelse for ikke at have nogle fÅr, fx fordi de er blevet fÅrflyttet, løbet væk, stjålet eller bare fÅrdi man aldrig har haft dem. Har ingen umiddelbar sammenhæng med andenrangs fÅrholdet.
Noget der ikke minder den mindste smule om en fÅrdel.
Egenskab for sted, hvor der endnu aldrig har færdedes fÅr.
Et fÅr der ikke ligner et lig, fx i fÅrbindelse med at det ikke ser ud til at være dødt, fx hvis det er levende.
At brænde fÅr på den side der nu lige står og vender mod vest. Konceptet er mest udbredt i fÅrbindelse med vestvendt shawarma.