Der er i alt 360 ord med 417 fÅrskellige betydninger.

Det nyeste fÅrord er fÅrsmag skrevet af Flügger den 4. marts 2015.

blandingsfÅrhold

Når man laver sine fÅrhold blandet, så der måske både er sorte og hvide fÅr på samme hold, fx hvis man ikke har andet.

bredbåndsfÅrbindelse

Når man fÅretager fÅrbinding med brede bånd. Af ufÅrklarlige årsager, tilbydes denne service ofte af teleselskaber.

brugtvognsfÅrhandler

Person der fÅrhandler fÅr i bytte for brugte biler. Disse personer har et meget dårligt ry, da kvaliteten af de fÅr, de giver i bytte for de brugte biler, ofte er fÅruroligende ringe, hvilke medfører mange henvendelser til fÅrbrugerklagenævnet.

derfÅr

Den traditionelle måde at svare, når der bliver spurgt "hvorfÅr?" gerne kombineret med at man peger på det/de søgte fÅr, givet at man altså ved hvor det/de befinder sig.

EU-fÅrbehold

Når EU tager et fÅr, og beholder det. Benyttes ofte til at tvinge ellers afviste EU-traktater igennem.

fagfÅrening

Forening af individer, der er beskæftiget inden for faget "at være fÅr", fx. fÅr.

fredsfÅrhandlinger

Ting, fredelige fÅr gør, fx spiser kløver og siger BAH.

fremtidsfÅrsker

Når fÅr sker i fremtiden. Se også fÅrsker.

fÅr

Et fÅr. Det er et dyr.

fÅr-løkke

En konstruktion benyttet i programmering, som gentager en række instruktioner et, fÅr det meste, fÅrudbestemt antal gange. Kan dog også omtale en løkke der bruges til at fange fÅr, fx ved fÅrbinding.

Bødlens værktøj når der skal fÅretages fÅrhæng.

fÅraksel

Et fÅr ved navn Aksel.

fÅrandre

fÅrankret

Når et fÅr sidder fast vha. et anker, fx i fÅrbindelse med at det er fÅrbundet til det.

fÅranledning

En anledning til fÅr, fx fÅrmiddag.

fÅranliggende

Noget der kun vedkommer fÅr.

fÅrarbejde

Arbejde der er fÅrnemt, eller som er udført så man skulle tro et fÅr havde gjort det.

fÅrarme

Et fÅrs arme. Da fÅr egentlig kun har ben, må disse antages at være fÅrets fÅrben.

fÅrbande

En bande af fÅr. Ses oftest med ens uld på ryggen, mens de hænger ud i flok og spiser græs, lige som fÅrandre.

fÅrbandelse

Navnet på et medlem af fÅrbandet, der hedder Else, men som omtales på denne måde, fÅr at undgå misfÅrståelser og fÅrvekslinger.

fÅrbandet

Det første fÅrband. Mest kendte medlem er nok fÅrsangeren fÅret.

Det, åbenbart, eneste orkester bestående af fÅr. Om det kun består af fÅr, og hvilken musik, eller lignende, de laver, er delvist uvidst.

fÅrbedring

Et sygt fÅr som er i bedring.

fÅrbeholder

En anordning til at opbevare fÅr i, fx en stald hvis de er levende eller kummefryser hvis de er døde.

fÅrben

fÅrberedt

Når man er klar til fÅr, fx hvis man er til fÅrmiddag.

fÅrbi

Blandning af et fÅr og en bi

fÅrbillede

Et billede af et fÅr.

fÅrbilledelig

Billede af et dødt fÅr, årsagen til disses oprindelse skyldes som regel fÅresyge. Årsagen til at billederne tages skyldes bare ganske almindelig sindssyge.

fÅrbinding

At binde et fÅr, fx i med henblik på fÅrelæsning.

Svarende til blomsterbinding, bare med fÅr.

fÅrbipasserende

Når et fÅr passerer en bi.

fÅrblive

At blive til et fÅr.

fÅrbogstav

Et bogstav fra fÅralfabetet, brugt af fÅr til stavning af fÅrord. Der er et meget begrænset antal af disse, hvorfor fÅrenes ordfÅrråd også er ganske begrænset.

fÅrbrug

Landbrug med får, et primært fÅrproducerende fÅretag.

Svarende til skovbrug, bare med fÅr.

fÅrbruge

Generelt misbrug af fÅr

fÅrbrugerklagenævn

Nævn hvortil man kan klage hvis man, som bruger af et fÅr, er utilfreds med måden hvorpå det pågældende fÅr fungerer, fx hvis fÅret slet ikke virker.

fÅrbrugerklagenævnet

fÅrbrugsret

Når man har retten til at have et fÅrbrug.

fÅrbrugt

At være misbrugt af fÅr

fÅrbryder

En der bryder med fÅr.

fÅrbrænding

Metode til at henrette fÅr. Blev i fÅrtiden især benyttet i fÅrbindelse med fÅrhekse.

fÅrbrødre

Et antal fÅr af hankøn der har samme fÅrældre.

fÅrbud

Et bud til fÅr eller som fÅr skal følge. Nok mest berømt er 'De 10 fÅrbud' som er grundstenene i fÅrenes samfund, og som opstiller 10 ting som fÅr BARE ikke må.

Et bud som er et fÅr, eller en der bringer fÅr ud, fx ved en fÅrflyttelse.

fÅrbund

Bunden af et fÅr. Typisk maven eller klovene.

fÅrdel

En del af et fÅr, fx hovedet.

fÅrdelagtig

Dårligt fremstillet kopi af en fÅrdel, eller noget andet der blot minder om en fÅrdel.

fÅrdele

At dele fÅr, enten med andre eller bare i adskilte stykker, fx fÅrdele.

fÅrdeling

Andet ord fÅr slagtning, idet det beskriver handlingen at skille et fÅr ad i dele.

fÅrdom

En dom til og fra fÅr. At blive dømt af et fÅr anses dog for så lavt og så sjældent, at det nok kun er en fÅrkonge eller andre fÅr af højere fÅrkaster, som gør det overfÅr andre og lavere fÅr. At blive dømt til et fÅr kan enten være når man fÅr rettens ord fÅr at man er den rette ejermand af pågældende fÅr, eller at man bliver dømt til at være et fÅr, hvilket det dog typisk sker ved at man bliver fÅrhekset.

fÅrdrage

Et fabeldyr fra de gamle fÅrtællinger, dette var altid det slemme monster som holdt prinsessen fanget.

fÅrdrev

Et lagringsmedie fÅr fÅr som, når det er fÅrmatteret, under de rette fÅrhold kan indeholde en fÅrfærdelig mængde infÅrmation.

fÅrdring

Da der jo ikke findes noget a i fÅralfabetet, kan der heller ikke være et snabel-a. Det nærmeste fÅrene kan komme, er derfÅr et fÅrd med en ring omkring.

fÅrdriv

Når et fÅr driver, fx ned af en flod. Sker oftest i Indokina.

fÅrdufte

Duftene fra et fÅr, oftest dog ikke specielt imødekommende.

fÅrdumstid

Den tid hvor fÅr er dumme. Mange fÅrveksler det med fÅrtiden, men det er reelt alle fÅrår fra indenfÅr og til et eventuelt efterfÅr engang kommer.

fÅrdøje

At døje et fÅr eller døje med et fÅr.

fÅrdømt

At være dømt af et fÅr, som et fÅr eller til at være et fÅr, hvilket dog i alle tilfælde er temmeligt skidt.

Benyttes når et fÅr idømmes en straf, fx fÅrhæng, fÅrskydning, fÅrbrænding eller fÅrstening.

fÅre

Et udråb, oftest brugt i golf, der betyder noget i retning af "Giv agt!". Det menes dog at være rettet mod eventuelle fÅr der kunne befinde sig på banen, eventuelt i betydning "Kan I så fÅrflytte jer, så jeg kan ramme hullet!"

fÅrebygget

Noget der er bygget af fÅr. Kunne fx godt have været grunden til, at et vist tårn i Pisa er skævt.

fÅregribe

fÅregøgle

Beskæftigelse for de særlige cirkusfÅr samt visse andre fÅr i underholdningsbranchen.

fÅreklæder

Deler betydning med fÅrklæde, dog i flertal, bruges fx også gerne i fÅrbindelse med ulve.

fÅreksempel

Et eksempel der involverer fÅr, kan fÅrkortes til fx f.eks. eller fx.

Eksempel på et fÅr, fx fÅret.

fÅrekylling

Endnu et af de mange fabeldyr der nu engang er at finde i de gamle fÅrhistorier.

En misfÅrståelse af hvad fÅrets unger hedder, det skal dog nævnes fÅr en god ordens skyld at de heller ikke hedder hverken kid, føl, kalve eller killinger.

fÅrelæsning

At læsse fÅr, fx på en bil.

fÅrende

Der hvor et fÅr slutter, jvf. røven.

fÅrene

De der fÅr. Ikke nødvendigvis at fÅrveklse med fÅrandre.

fÅrenes

Når fÅr har det fint med hinanden, fx når de ikke slås eller går i krig mod hinanden, hvordan de så end skulle gøre den slags.

Noget der tilhører eller på anden måde sættes i fÅrbindelse med fÅrene.

fÅreningsmængde

fÅreslå

Det samme som lammetæve, bare med voksne fÅr

fÅrestilling

En position hvori et fÅr kan befinde sig, kan fx bruges om en variant af den udbredte doggy-style. Er dog lidt særlig, da den ikke kun fÅregår på alle fire, men også med både klove og uld.

fÅret

Det første fÅr.

fÅretage

At tage fÅr, dette være sig både i fÅrbindelse med fÅrflytning af fÅr man ejer og når man bare stjæler andres fÅr.

fÅrs tage eller tage lavet af fÅr, fx tage på stalde eller fÅrstuer.

Betegnelse for, hvilket lag, et fÅr ligger i, fx ved fÅrelæsning.

fÅretager

En person der beskæftiger sig ved at fÅretage, fx en fÅretyv.

fÅrevejle

Et af de bedre kendte eksempler på en fÅrstad.

fÅrfader

Et får der er fader eller faderen til et fÅr. Kan antages at sidstnævnte oftest også opfylder førstnævnte.

fÅrfald

Når et fÅr falder, fx ned ad et bjerg.

fÅrfalske

Falske fÅr, fx fremkommet ved paring af fÅr der ikke er fÅrgiftet, se fÅrurening.

fÅrfanden

fÅrfest

En fest fÅr fÅr, typisk holdt i en lade mens bonden ikke er der.

fÅrfladige

At køre et fÅr over med noget meget tungt, at det bliver ganske fladt.

fÅrflytning

At flytte fÅr, i tilfælde hvor et fÅr modsætter sig denne fÅrflytningen kan det være nødvendigt at fÅretage en fÅrbindelse først.

fÅrfløjen

Den længe på en fÅrgård, hvor fÅrene bor.

fÅrfriskning

Proces der sker når et fÅr bliver friskt.

fÅrfrossen

Et fÅr der er blevet fÅrkølet ned til under frysepunktet, fx nul grader celsius.

fÅrfrysning

fÅrfængelig

Et fÅr der fænger lig, som fx ligfængeren fra fÅrevejle.

fÅr, som er let at antænde.

(subst.) Resterne af et afbrændt fÅr.

fÅrfærdelig

fÅrenes svar på zombier.

fÅrføre

Handlingen at føre fÅr; kan være et enkelt eller flere, i fÅrbindelse med fx fÅrelæsning eller i en politisk eller religiøs sammenhæng.

fÅrfører

En (eller flere) der fører fÅr. Dette kan både være mennesker (fx når det gælder fÅrelæsning) og andre fÅr (fx når det er i politiske eller religiøse sammenhænge). Det kan vel for så vidt også være andre racer, men det har man bare aldrig rigtigt hørt om.

fÅrfÅrdele

fÅrgabe

Når fÅr gaber.

fÅrgaffel

En del af fÅrs spiseværktøj. De spiser tydeligvis kun græs og den slags, da der ikke er hørt om fÅrknive, men kun fÅrgaffel og fÅrske.

fÅrgang

Konkurrence, der holdes 1 gang årligt. Deltagerne kaldes fÅrgængere, og vinderne fÅr den medalje, de har fÅrtjent, når de har fÅregået.

fÅrgifte

At ægte to fÅr, fx så de bliver fÅrmand og fÅrkone.

fÅrgive

fÅrglemmigej

En blomst som iflg. de gamle fÅrhistorier blev givet af (hovedsagligt) de piger, der fÅrlod gården, i håb om, at fÅrene ville huske dem.

fÅrglemsel

Når man glemmer sit fÅr, fx i fÅrbindelse med fÅrflytning.

fÅrgrene

FlertalsfÅrmen af det mindre lødige ord fÅr det der gør et han fÅr til et han fÅr.

fÅrgrening

Navnet på en sportsgren der er det nærmeste fÅr kommer på highland games. Man forstår nok godt at de bruger grene fremfor træstammer, da hverken mund eller klove er videre velegnede til at holde og ikke mindst kaste med disse.

Andet ord fÅr fÅrenes paringsakt.

fÅrgribe

At gribe et fÅr. Vedkommende der fÅrgriber har dermed ansvaret for, at fÅret ikke kommer til skade under fx en fÅrkastning.

fÅrgude

At ophøje et fÅr til gud. Dette privilegie fÅrbeholdes en FÅRking og fÅrbindes oftest med den højeste fÅrkaste, skønt der så vidt vides ikke findes en fÅrhimmel at være fÅrgud i.

fÅrgængere

Deltagere i disciplinen fÅrgang.

fÅrhal

En hal hvori fÅr kan opbevares til senere brug.

fÅrhammer

En hammer til at fÅreslå med.

fÅrhandling

fÅrhave

Et fÅrs have, fx haven ved fÅrhuset.

fÅrhekse

fÅr der kan trylle, optræder ofte i de gamle fÅrhistorie sammen med bla. en fÅran.

fÅrhelvedet

Stedet hvor syndige fÅr ryger hen, fyldt med fÅrlig. Til fÅrenes ulempe har man aldrig hørt om en tilsvarende fÅrhimmel.

fÅrhistorie

fÅrtælling omhandlende et eller flere fÅr, kan i særlige tilfælde også omhandle andre dyr klædt ud som fÅr, fx Ulven i fÅreklæder.

fÅrhold

Når flere fÅr laver det samme, og så finder på at lave det sammen, fx mod hinanden, det kunne være noget med at stå eller sige "BAH!"

En størrelse der angiver hvor mange der er af hvide og sorte fÅr, uden at sige noget om hvor mange der er ialt, fx er der flest hvide.

fÅrholdsregler

Regler for og om fÅrhold, fx at man ikke må tabe dem.

fÅrholdsvis

En der er klog på fÅrhold, fx en bonde eller en træner.

fÅrhud

Huden på et fÅr. Jødiske fÅr siges at gennemgå, endog meget ubehagelige, ritualer hvor denne fjernes.

fÅrhuset

Den første lade.

Huset hvor kun fÅrene hører til

fÅrhæng

Metode til at henrette fÅr. Seneste eksempel på dennes brug ligger heldigvis mange fÅrår tilbage i fÅrtiden.

fÅrhøje

De høje fÅr, modsat åbenbart alle almindelige fÅr, da den eneste anden modsætning er dværgfÅr, og dem er der usikkerhed om findes overhovedet.

fÅrhåbning

Den følelse man har i tiden fra man har fundet ud af at man gerne vil giftes med en, og til man bliver fÅrlovet.

fÅrhånd

En klov på et af fÅrbenene på et fÅr.

fÅrhåndsindtaget

Når man har spist en fÅrhånd.

fÅrjage

At jage fÅr, fx med henblik på at fÅrskyde dem.

fÅrjættet

fÅrvandlingen fra et fÅr til en jætte. Kan dog også bare betyde at en der hedder Jette har taget et fÅrklæde på.

fÅrk

Det er når man har et får, og man lige pludselig har ét til.

fÅrkammer

Kammer lavet ud af fÅr.

fÅrkant

Kanten af et fÅr. Da fÅr fÅr det meste er meget runde i det, fÅrekommer fÅrkanter oftest efter en fÅrdeling eller hvis et fÅr bliver meget fÅrslået efter fx at være blevet fÅrkastet.

fÅrkaste

Henvender sig til troende fÅr, som indgår i et kaste system, fx tilhører alle fÅr, så vidt vides, nederste kaste.

fÅrkastelig

fÅr der kaster med lig

fÅrkastning

Handlingen, og sidenhen sportsgrenen, at kaste med fÅr. Blev i 1936 overvejet som olympisk disciplin men værterne nedlagde veto, da de ikke fandt klovdyr humske nok til brug som redskab.

FÅRking

Et fÅr som er konge, beviset på at alle fÅr ikke tilhører nederste fÅrkaste. Man er dog aldrig stødt på et eksempel.

fÅrklejne

Oliekogt småkage som fÅretrækkes af fÅr.

fÅrklæde

Et stykke tøj som fÅr ynder at iklæde sig, oftest begrænser dette sig dog til noget uld.

fÅrklædning

Den perfekte kombination af fÅrlyde og fÅrudseende, fx brugt af ulve.

fÅrkomme

Når et fÅr kommer.

fÅrkorte

De korte fÅr, modsat fÅrlange.

Handlingen hvor man gør et fÅr kortere, typisk i fÅrbindelse med slagtning.

fÅrkortelse

Andet ord fÅr handlingen hvor man gør et fÅr kortere, typisk i fÅrbindelse med slagtning.

Et kort fÅr der hedder Else.

fÅrkrampe

Et kvindeligt, surt fÅr.

fÅrkromet

Usædvanligt blankt fÅr. fÅrekommer fÅrtrinsvist om fÅråret omend ingen ved hvorfÅr.

fÅrkrøblet

Et handicappet fÅr i rullestol som ikke har fÅrmået at fÅregå.

fÅrkæle

At kæle med et fÅr. Lad være med dette! Det kan nemt misfÅrstås som den fÅrkastelige handling at fÅrulempe et fÅr ved at fÅrgribe sig på det.

fÅrkærlighed

Kærlighed mellem eller til fÅr. Sidstnævnte vil de fleste nok ses typisk som en noget afvigende sag, omend man dog kan købe kunstige hjælpemidler til at opfylde den mere kropslige del.

fÅrkøbet

Det første køb af et fÅr. Skete i fÅrbindelse med fÅrsalget. Det vides ikke om det var fÅret der blev fÅrhandlet med.

fÅrkølet

Et fÅr, der på den ene eller den anden måde, er blevet kølet ned, fx ved hjælp af snot.

fÅrkørselsret

Retten til at køre med fÅr, fx i fÅrbindelse med fÅrsalg eller fÅrflytning.

fÅrlade

At give et fÅr lov til at gøre noget.

En lade til fÅr, oftest kaldet en stald.

At lade noget med fÅr, fx en katapult eller en vogn, sidstnævnte betegnes dog oftere som en fÅrelæsning.

fÅrlader

Et gammelt gevær, der lades med fÅr, fx henblik på at fÅrskyde det.

fÅrladt

Når noget er ladt med fÅr og man er klar til at skyde, med fx katapulten.

fÅrlag

fÅr i lag, hvad de laver er op til den enkelte at fÅrestille sig, men det er sikkert en interessant fÅrstilling.

fÅrlange

De lange fÅr, modsat fÅrkorte.

fÅrlegen

Den leg fÅr leger, og en grund til at det kan være nødvendigt at fÅrdele dem på fÅrhold. Tydeligvis er fÅr fÅr dumme til at kende mere end en leg. Der er ingen kendte fÅrtegnelser over regler eller andet der har med fÅrlegen at gøre, men den fÅregår højst sandsynligt ved at de siger 'bah' eller 'mæh'.

fÅrlig

Et dødt fÅr, fx når det er blevet fÅrskudt.

fÅrlignelig

Når et fÅr ligner et lig, som fÅr eksempel et dødt fÅr.

fÅrlis

Et fÅr ved navn Lis.

fÅrlods

Et specialtrænet fÅr som fÅrtrinsvis fÅrestår navigation i fÅrholdsvis trafikerede farvande.

fÅrloren

At være betænkelig som et fÅr, fx hvis man ikke er sikker på, at noget græs er rent nok til at spise.

fÅrlovet

En der skal giftes. Ordet stammer fra dengang hvor det var udbredt at give fÅr i tilgift, og man derfÅr blev lovet fÅr når man skulle giftes.

fÅrlyde

De lyde der kommer fra et fÅr, fx bah!

De lyde som et fÅr siger, fx BAH! fÅrlyde kombineret med fÅrudseende skaber den komplette fÅrklædning.

fÅrlygte

En lygte der er lavet til, at fÅr kan bruge den, fx ved, at være utrolig let at betjene og holde.

En lygte der på en måde er drevet af fÅr, fx ved at indeholde et brændende fÅr eller ved at bruge elektricitet frembragt af et fÅr.

fÅrlægge

Ligesom at fÅrstille, dog uden at fÅrene står på deres fÅrben.

fÅrlægger

En person der er i stand til at fÅrlægge fÅr i fÅrlag.

fÅrlænge

Betegnelse om de gamle gårde, hvor der har været fÅr i lang tid

fÅrløb

Konkurrence, der holdes 1 gang årligt. Deltagerne kaldes fÅrløbere, og vinderne fÅr den medalje, de har fÅrtjent.

fÅrløbere

Deltagerne i disciplinen fÅrløb.

fÅrløsning

At binde et fÅrbundet fÅr op, fx med hænderne.

fÅrmand

Det hanlige fÅr. Bruges dog også om en mand der lever af fÅr, fx i fÅrbindelse med fÅrsalg.

Endnu et af de gamle fabeldyr. Dette er en blanding af et fÅr og en mand, som det er tilfældet med mænd og heste i centaueren.

fÅrmast

Et overkørt, fladt fÅr.

fÅrmastelig

Når man flager med døde fÅr i en mast.

fÅrmel

fÅrmere

Når der kommer flere fÅr end der var i fÅrvejen, fx ved at de fÅrmerer sig.

fÅrmidler

Et fÅrs midler, fx hvis det fÅr en del af udbyttet ved et fÅrsalg.

fÅrmode

Det der er moderne fÅr fÅr, fx uld.

fÅrmoder

Hunkønsversionen af en fÅrfader.

fÅrmue

Den måde fÅr siger på hvis de tror de er køer.

fÅrmynder

Særligt langbenede fÅr, der minder om en bestemt, ditto hunderace.

fÅrmøblet

Det første møbel til fÅr. Eller måske bare det eneste.

fÅrmål

Den type mål der bliver brugt i fÅrbindelse med sport hvor fÅr indgår, fx når fÅrholdene dyster. Kan også betegne målet i sport hvor det gælder om at score med fÅr, men da intet fÅrtilfælde af dette er kendt, antages det at ingen har været så dumme endnu.

fÅrmålet

Det første fÅrmål, som sikkert blev opfundet af fÅret en dag det kedede sig. Men da der ikke er noget belæg fÅr denne påstand kan det fÅr så vidt lige så godt være blevet opfundet af fÅrandre.

fÅrnam

Andet ord fÅr fÅrenes fÅretrukne føde, fx fordi det smager fÅrtrinligt.

fÅrnanere

En meget smertefuld selvtilfredstillelse, i og med akten udføres med klove.

fÅrnedre

Den nedre region på et fÅr, denne er delvist skjult af fÅrhud. fÅrhud kan endvidere dækkes med fÅrklæder.

fÅrnem

Ting der er så nemme, at et fÅr ville kunne gøre det.

fÅrnemmelse

Ting der bliver gjort fÅrnemt.

fÅrnye

Nye fÅr, fx nogle man lige har fÅrgrebet eller købt, eller som bare lige er blevet født.

fÅrnyelse

Hvis man har mistet sit kære, gamle fÅr, Else, fx hvis hun er fÅrgået, og man så fÅr et nyt fÅr, som så fÅr samme navn.

fÅrnærme

At nærme sig et fÅr, fx når man går tættere på det.

fÅrnøje

At nøjes med fÅr, fx hvis man kun har et fÅrhold og ikke en all-round bondegård.

fÅrord

Et ord som fÅr bruger, stavet af fÅrbogstaver og oftest brugt i fÅrhistorier og fÅrtællinger. Bruges dog også i daglig tale.

fÅrpasse

At pleje fÅr. Fx hvis de er syge eller døende.

fÅrplante

At tilså fx en mark med lam, med hensigten at lade dem gro til fÅr.

fÅrplejning

At passe fÅr. Fx hvis de er syge eller døende.

fÅrpulet

At være pulet af fÅr. Ofte brugt i vrede udbrud om objekter og personer, her benyttes fÅrpulet som et adjektiv.

fÅrrest

Den fÅrdel der er tilbage tilsidst, fx hovedet eller røven.

fÅrresten

Omtale af en helt bestemt fÅrrest, fx halen.

fÅrret

Mad hvori hovedingrediensen er fÅr, spises typisk til fÅrmiddag.

fÅrretning

Retningen på et fÅr. Oftest fra den ene ende til den anden, og dermed den ene vej. Men det kan dog også være den anden. Eller hvilken som helst vilkårlig vej, fx hvis man drejer det.

fÅrrig

Betegnelse der bruges om, fx personer der er lige så rige som et fÅr, dvs. ret fattige personer som aller højst har lidt uld og en åben mark.

fÅrrige

De rige fÅr eller det at have en rigdom der svarer til et fÅrs. Dette må dog regnes fÅr en relativ målestok da ingen fÅr er rige, men der dog heller ikke findes et ord til at beskrive fattige fÅr.

Et kongedømme fÅr fÅr, jvf. det område hvor en FÅRking regerer. Dette vil typisk være en eng eller en sump eller måske en stald (i hvilket tilfælde der dog nok vil være en bonde der regerer mere end den siddende FÅRking)

fÅrringe

fÅr placeret i større eller mindre ringe. Udspringer højst sandsynligt af de efterhånden mere kendte korncirkler. Den mest fremherskende teori til oprindelsen af fÅrringe går på, at nogle rumvæsner en dag ville lave en korncirkel. De kom dog til at lande på en mark uden korn, men som til gengæld fyldt med fÅr.

fÅrrude

Vinduer til fÅrets bygninger. Ofte set i fx en fÅrhal eller fÅrhuset.

fÅrrygende

Handlingen at ryge fÅr. Kan betegne alle fÅrmer fÅr rygning, fx brug af fÅret som rusmiddel og fÅrberedelse af fÅret til mad, herunder konservering eller bare en normal trang til fÅrebacon.

fÅrræderi

Angstneurose, der hovedsageligt rammer fÅr.

fÅrråd

Et råd fra et fÅr, fx en god erfaring givet videre fra fÅrfader til lam.

Et råd bestående af fÅr. Disse er typisk den højeste myndighed i en fÅrstad.

fÅrsager

fÅrs sager samlet under ét.

fÅrsalg

fÅrsalget

Det første salg af et fÅr. Skete i fÅrbindelse med fÅrkøbet. Det vides ikke om det var fÅret der blev fÅrhandlet med.

fÅrsamling

Den enten syge eller medicinske handling at sætte et delt fÅr sammen igen, fx hvis man har fÅrdelt det men så har fÅrtrudt det.

fÅrsamlingsfrihed

Den grundlæggende rettighed til ikke at være bundet af at sammensætte fÅrdelte fÅrfÅrudbestemte måder, fx fÅrkert.

fÅrsamlingshus

Et hus hvor fÅr samles, enten af sig selv eller af andre, fx en stald eller et omvendt slagteri.

fÅrsendelse

At sende fÅr, fx til Polen.

fÅrsendelsesomkostninger

Udgifterne i fÅrbindelse med at sende et fÅr, fx til Polen. Kan også betyde at der bare går en rundt og fejer rundt om et fÅr der blir sendt, fx til Polen.

fÅrside

En side på et fÅr, fx fÅrsiden eller bagsiden, sidstnævnte dog oftest kendt som fÅrenden.

fÅrsikring

Sikring af får, fx at man er sikret at få dem.

At et fÅr er sikret, fx i fÅrbindelse med klatring eller fÅrflyttelse. Man laver ofte fÅrsikringer når man fÅrbinder.

fÅrsikringsrådgiver

Ting som fÅrårsager råd og/eller svamp i fÅrsikringer som fx fugt.

fÅrsinke

Et fÅr der er en sinke. Kan antages at omfatte alle fÅr.

fÅrskalling

Resultatet af, at et fÅr er blevet ristet fÅr meget.

fÅrskanse

De linjer, som de stridende fÅrtropper bemander under et fÅrslag

En skanse der holdes af eller med fÅr. Disse fÅrstærkes gerne undervejs, fx med fÅrter.

fÅrske

fÅrskel

Døde hudceller på fÅr. Findes fx hængende i fÅrets uld.

fÅrskelsbehandling

Behandling af et fÅrs døde hudceller, fx at smide dem ud eller brænde dem.

fÅrsker

Den danske ækvivalent til det engelske udtryk 'sheeple', begge værende sammentrækninger af ordene 'fÅr' og 'mennesker'. Ordet bruges hovedsagligt af bedrevidende folk til, at beskrive folk de anser som nogle mindre intelligente flokdyr, ved at drage paralleller mellem folk og fÅr.

fÅrs svar på det engelske udtryk "shit happens".

fÅrsket

Noget der er sket i fÅrtiden, fx en fÅrhistorisk hændelse.

fÅrskibet

Et særligt indrettet rum i kirken.

fÅrskole

En skole til fÅr. Her lærer de fx, at sige "bah!" og "mæh!" og, at sætte fÅrbogstaver sammen til fÅrord så de kan skrive fÅrhistorier fx nogle lange nogle.

fÅrskrevet

Noget der er skrevet af et fÅr. Ofte nok ikke så pænt, da det er svært fÅr fÅr at holde og føre en pen.

fÅrskrift

Et fÅrs skrift. Denne er dog ofte ganske ulæselig, da det er ret svært at føre en pen med klovene.

Udtryk for en grim skrift, fx en læges.

En skrift af eller om fÅr, fx en fÅrhistorie.

fÅrskruet

Noget der er skruet af eller som et fÅr. Ofte brugt om folk der ikke er helt normale i hovedet, enten fÅrdi de tænker som fÅr, eller fÅrdi de må have en skrue løs, hvilket den også må være hvis et fÅr har skruet den i.

fÅrskubber

Person hvis erhverv består i et at skubbe fÅr, fx mht. fÅrelæsning. Denne person står oftest i fÅrenden.

fÅrskudsopgørelse

Liste over, hvor mange træffere et fÅr har haft, når det har øvet sig på fÅrskud.

Liste over, hvor mange fÅr, der er blevet skudt i et givent år.

fÅrskyde

At skyde fÅr, fx med katapult, fx med henblik på at dræbe det, hvorved et fÅrlig fremkommer.

fÅrskærer

Person der skærer i fÅr, kan både være en dyrlæge, men også fÅrenes svar på en jødisk præst der fÅretager omskæringer.

fÅrskæresæt

fÅrslag

At slå på et fÅr, eller at blive slået af et fÅr. En boksekamp med et fÅr, eller mellem fÅr, består hovedsageligt af fÅrslag.

Krigshandling mellem to fÅrtropper.

fÅrslår

Handlingen at slå på fÅr. Mest kendte udøver er nok skrædderen i fÅrhelvede.

fÅrsmag

Smagen af fÅr, fx som uld eller lammekød.

fÅrsoning

Når et fÅr udstår sin straf, efter det har fået en fÅrdom.

fÅrsoren

En international udgave af fÅret Søren..

fÅrspil

Et spil kun fÅr fÅr. Dette er dog, så vidt vides, kun et hypotetisk begreb, da fÅr er fÅr dumme til at spille spil.

fÅrspist

Et fÅr der er blevet spist, fx til fÅrret.

Det at blive spist af et fÅr. Går dog oftest kun ud over deres fodder og anden naturlig føde for dem, da fÅr ikke er de største jægere eller rovdyr.

fÅrspring

Et hop præsteret af et fÅr. Dette ses nu ikke så tit i praksis, i hvert fald ikke i større højder og omfang.

Ord hentet/inspireret fra engelsk; betegnelse fÅr fÅrets fÅrår. Det vides dog ikke om fÅrets fÅrår er hele fÅråret, da fÅråret jo kun udgøres af det almindelige fÅrår, eller om dette kun udgører fÅrdelen af fÅrårets.

fÅrstad

En by med fÅr som indbyggere. Ligger af ukendte årsager typisk op til større menneskebyer.

fÅrstand

Tilstanden et givent fÅr er i. Oplyses gerne fx i fÅrbindelse med fÅrsalg. Kan omfatte bl. a. 'Som ny' og 'Lettere ebrieret'.

fÅrstander

En stander til fÅr, fx til brug i situationer hvor man er i tvivl om, om fÅret kan stå selv.

fÅrstening

Endnu en metode til at henrette fÅr. Heldigvis hører også denne metode fÅrtiden til.

fÅrstille

fÅrstumme

fÅr der ikke engang kan sige "BAH!".

fÅrstuvning

Et eksempel på menuen til en fÅrmiddag.

fÅrstørrelsesglas

Et glas til måling af fÅrs størrelse eller til, på magisk vis, at opbevare dem i.

fÅrstøver

Noget der støver fÅr til, fx fÅrskel.

fÅrstå

At stå, hvis man er et fÅr, fx stille.

At stå ligesom et fÅr.

fÅrsvar

Det svar et fÅr kommer med når man spørger det om noget, dog oftest udmøntet i et "BAH!". Nogle vil også mene at dette er det bedste angreb.

fÅrsvinde

Når et fÅr svinder hen, fx fÅrdi det ikke har været ofte nok med til fÅrmiddage.

Vinde fra eller tilhørende fÅr, ofte i fÅrm af luft kommende fra fÅret, fx fÅreprutter, hvilket faktisk er et stort problem nogle steder i verden, i fÅrbindelse med drivhusgasser og ozonlag og alt det pjat.

fÅrsyne

Et fÅr skal hvert andet fÅrår fÅrsynes. På den måde fÅrsikrer man, at der ikke går fÅr mange defekte fÅr rundt. Dette har også en præventiv virkning på antallet af henvendelser til fÅrbrugerklagenævnet.

fÅrsyning

En syning i eller på et fÅr, fx hvis det er blevet fÅrdelt og man fandt ud af, at det ikke skulle have været det.

En syning fÅretaget af et fÅr, og dermed sandsynligvis ikke er specielt veludført.

Hvis f.eks. et fÅr er blevet fÅrkastet, men ikke fÅrgrebet, kan det have slået sig så slemt, at det er nødvendigt at give det nogle fÅrsyninger.

fÅrsyningslinje

En linje der fremkommer ved fÅrsyning. Dette kan fx være det man også kalder et ar.

fÅrsæde

Bagdelen på et fÅr

fÅrsæt

Et sæt af fÅr. Fås også i en særlig nytårsudgave.

fÅrsøge

At lede efter sit fÅr.

fÅrsøgskanin

Kanin, der er specialtrænet i eftersøgning af bortløbne fÅr.

fÅrsømme

Sømme et fÅr fast, fx i fÅrhelvedet.

fÅrsømmelse

Endnu en grusom henrettelsesmetode fÅr fÅr, som heldigvis er gået af mode. I menneskeverdenen kaldes det korsfæstelse.

fÅrtabe

Når man har satset fÅr i et spil og så ikke vinder spillet.

fÅrtabt

Når et fÅr skulle fÅrkastes, men så ikke blev fÅrgrebet, eller bare hvis man holder et fÅr og så det glider.

fÅrtale

Et fÅrs primære kommunikationmetode, dog fÅrmodentlig oftest ret indholdsløs da de kun har 2 fÅrord: mæh! og bah!

fÅrtaler

Specialiceret bugtaler der i stedet for dukker benytter sig af fÅr.

fÅrtegn

Den fælles betegnelse fÅr de tegn fÅr bruger, fx i fÅrbindelse med skrivning af fÅrhistorier.

Tegn fÅr fÅr, i stil med menneskers håndtegn. De er dog ikke specielt varierede, da det er begrænset hvor mange forskellige måder man kan holde en klov.

fÅrtelt

Et telt til fÅr. Ofte benyttet som mobile stalde, fx hos nomader.

fÅrtid

Tidsbegrebet fÅr fÅr er specielt da det ikke er et kontinuert defineret, men istedet følger fÅrets cyklus.

fÅrtie

En anden, forkortet og mere gængs stavemåde af fÅreeeeeeeeee, som er den mest normalt brugte fÅrm af fÅrbogstavet fÅre i flertal.

fÅrtilfælde

Et tilfælde af fÅr, fx fÅret.

fÅrtjeneste

Indtjeningen ved et fÅrsalg.

En tjeneste der skyldes til eller af et fÅr, fx hvis du har hjulpet det fri fra en fÅrelæsning.

fÅrtolde

Fastsættelse af afgift som betales ved import af fÅr.

fÅrtolke

Det at oversætte til eller fra fÅrlyde.

fÅrtov

Det man normalt bruger til forbinding, bortset fra når fx man fÅretager bredbåndsfÅrbindelse.

fÅrtran

Det fÅretrukne, og fÅrtrinlige, programmeringssprog til udvikling af administrationsprogrammel til fx fÅreavl og fÅrbrug grundet dets ufÅrlignelige støtte fÅr fÅr-løkker og avancerede fÅrmler. Bruges fÅrtrinsvis med infÅrmix og fÅrskellige andre databaser.

Olie udvundet af fÅr.

fÅrtrin

Måden fÅr går på, hvilket kan antages at være en fÅret gangart

fÅrtrinsvis

Person, der indgående og på højt niveau har studeret fÅrenes gangart og/eller fÅrede gangarter

fÅrtrolig

Et fÅr hvis tro eller trosretning omhandler lig, hvad enten det omhandler menneskelig eller fÅrlig.

fÅrtrop

En hær af fÅr. En fÅrtrop er gerne inddelt i fÅrdelinger, af ca 35 fÅr.

fÅrtryde

Dagen efter en vild nat i byen, vågner man op med uld i røven og følesen af at være fÅrbrugt. Her indtræder fÅrtrydelsen.

fÅrtrylle

Når en heks, fÅr eller ej, tryller et væsen af hvilken som helst slags om til et fÅr. Det kan være meget svært at opdage, hvis det er et fÅr der bliver udsat fÅr dette.

fÅrtræffelig

Situationen hvor et fÅr møder et lig, fx et fÅrlig.

fÅrtrække

Det prostituerede fÅr gør for at skaffe kunder.

fÅrtrækker

Person hvis erhverv består i et at trække fÅr, fx mht. fÅrelæsning.

fÅrtvivle

Når man tvivler på et fÅr. fÅr eksempel når det siger noget fÅrbandet sludder eller man bare ikke fÅrstår at det det prøver at overbevise en om kan være sandt.

fÅrtæller

Person der fÅretager fÅrtællinger, fx fÅrehyrden fra biblen. Kan også blot være en der ikke kan sove.

fÅrtælling

En optælling af fÅr, fx 60.

Disciplinen at tælle fÅr, bruges ofte i sammenhæng med manglende søvn.

fÅrtænder

Speciel lighter til antændelse af fÅr fÅr fÅrbrænding. Når ilden i fÅrklædningen kommer i gang er det som regel fÅrrygende at se på.

fÅrtænke

At tænke som et fÅr, hvilket oftest ikke er specielt kløgtigt.

fÅrtæppe

Bruges ved fÅrfrysninger og gerne før.

fÅrtære

fÅr hvis fÅrklæder er så slidt at de trænger til at blive udskiftet. De tidligere fÅrklæder bliver oftest fÅrkastet efterfølgende.

fÅrud

Ordre til fÅr om at gå ud.

fÅrudantagelse

At antage et givent fÅr befinder sig udenfÅr.

fÅrudbestemt

Beslutningen der går umiddelbart fÅrud fÅr en fÅrudsætning.

fÅrudindtage

At tage et fÅr, som befinder sig udenfÅr, indenfÅr. Fx hvis man har fÅrtrudt, at man har fÅrudsat det.

fÅrudindtaget

Når fÅret er så dumt, at det ikke kan finde ud af, om det har udtaget eller indtaget noget. Som regel en følge af sidstnævnte.

fÅrudseende

Udseendet af et fÅr, oftest at fÅrveksle med en kugle af uld. Kombineres dette med fÅrlyde, fÅr man den perfekte fÅrklædning.

fÅrudsætning

Når man om fÅråret lukker sine fÅr ud af fÅrhuset efter en lang overvintring.

fÅrulempe

Ulempe ved fÅr, fx at de er dumme.

fÅrunderlig

Et fÅr der befinder sig under et lig.

Lige så underlig som et fÅr, hvilket godt kan være en hel del.

fÅrurening

Når et fÅr mister sin uskyld uden først at være fÅrgiftet.

fÅrurettet

En situation hvor et fÅr ikke bliver rettet, fx hvis det gør det rigtige.

fÅrurolige

fÅr som ikke kan stå stille eller som er bange, fx hvis de tror en af de andre er en ulv i fÅrklædning.

fÅrvandling

Et fÅr der skifter udseende til noget andet, eller noget der skifter udseende til et fÅr, fx når en ulv tager fÅreklæder på.

fÅrvandlingen

Kan bla. beskrive en vanskabt fÅreunge.

fÅrvarme

En vis varme som fÅr udskiller. Denne varme opstår kun ved en bestemt temperatur og kan modvirke, hvis et fÅr er blevet fÅrkølet.

fÅrvarsel

Et varsel om fÅr, fx så folk kan nå at flytte sig inden de kommer. Det sker oftest, ligesom med ulve, at folk råber om dem. Råber man uden grund sker det derfÅr ligeledes at folk synes man er en løgner, når det virkelig gælder. Man bør derfÅr ikke bruge ordet 'fÅr' mere end højst nødvendigt.

fÅrvaske

At vaske et fÅr, uden denne handling ville der kun findes sorte fÅr.

fÅrveksle

At veksle et får til et andet dyr som fÅr eksempel en ko, en gris eller en fÅrekylling.

fÅrveksling

fÅrvente

Bruges både i situationen hvor man venter på et fÅr, men også når et fÅr venter på noget, fx at det bliver fÅrår.

fÅrvikle

At vikle fÅr ind i noget, fx i fÅrbindelse med at fÅrbinde dem.

fÅrvikling

fÅrvinde

Når en anden har satset fÅr i et spil og man så selv vinder spillet.

fÅrvirre

Et fÅr som ryster fra side til side, f.eks. hvis det har stået udenfÅr fÅr længe og er ved at blive fÅrkølet.

fÅrvisning

At vise et fÅr til én, fx i fÅrbindelse med et fÅrsalg.

Når et fÅr fÅrældes, denne proces tager fart når fÅret er blevet et fÅrlig.

fÅrvorpen

Et fÅr der var heldig nok til at modtage vores pen!

fÅrværre

Når noget ikke bare er slemt...

fÅrværring

Det at være et fÅr eller at være ligesom et fÅr

fÅræde

fÅrædle

Ædle fÅr, fx en FÅRking eller et andet fÅr fra den øverste fÅrkaste.

fÅrære

Et fÅrs ære, fx er en fÅrkonge sikkert meget fÅræret, selvom fÅr, specielt fra den laveste fÅrkaste, oftest ikke er særligt ærede overhovedet.

fÅræring

At ære et fÅr, fx en FÅRking.

fÅrår

Basis fÅr fÅrkalenderen, bruges fx i fÅrbindelse med fÅrenes tidsregning. Er dog kun kun på 3 måneder, hvor efter der følger 9 måneders intethed inden næste år.

fÅrårskådhed

At være kåd når det er fÅrår, fx hele tiden hvis man er et fÅr.

genfÅrtælling

Kortlægning af fÅrs DNA.

hvorfÅr

En kort bydefÅrm af et spørgende udsagn mht. hvor et eller flere fÅr befinder sig. Hvis en kender svaret, plejer dette at udfÅrme sig i at vedkommende peger og siger "derfÅr".

indenfÅr

Alternativ måde at udtrykke at noget var før et fÅr, det kan fx være vinderen af et fÅrløb.

Perioden før fÅret opstod. Ingen ved om et tilsvarende efterfÅr findes, som der fx gør med før og efter kristi fødsel

indholdsfÅrtegnelse

En tegning af hvad et fÅr indholder, herunder fÅrtænder og andre fÅrdele.

infÅrmation

KonkurrencefÅrvridning

Gammel, sønderjysk holdsport, hvor vinderne er dem, der kan vride et fÅr flest omgange. Blev, efter pres fra fagfÅreningen, fÅrbudt, da dyreværnsloven var trådt i kraft.

landsfÅrsamling

Når alle fÅr i landet samles, fx i fÅrbindelse med det årlige valg af landets fÅr eller når fÅrkongen har fødselsdag.

landsfÅrvisning

Fremvisning af vinderen af det årlige valg af landets fÅr. Lidt ligesom Miss-konkurrencer.

misfÅrstå

Hvis, eller når, en kat står som et fÅr.

monotonifÅrhold

Når man kun holder en enkelt type fÅr, fx hvide hanfÅr.

Når man er helt alene om, at holde 29 fÅr.

ordfÅrråd

Et fÅrråd bestående af ord, hvilket må antages at indbefatte langt de fleste af de råd fÅr nu engang giver og fÅr.

overfÅr

Placeringen oven over et fÅr, fx hvis det går under en bro man står på, eller man bare ridder rundt på det fÅr sjaw.

Et fÅr der er hævet over andre fÅr, fx et fÅr der bliver løftet af en kran, fx i fÅrbindelse med fÅrelæsning. Kan også være fx en FÅRking.

refÅrmere

Når et fÅr fÅrmerer sig på ny, jvf. alt andet end første gang det sker. Bruges oftest kun, hvis det er de samme to fÅr det drejer sig om, og ikke fx et fÅr der fÅrtrækker.

råt fÅr usødet

Et fÅr der hverken er stegt, kogt eller tilsat sukker.

slægtsfÅrsker

Når fÅrsker i generationer. Bruges fx hvis noget er rigtig slemt og/eller har været det længe.

snotfÅrkølet

Metode til at nedkøle fÅr, ved hjælp af snot.

trefÅrk

Svarende til et trefoldigt leve, bare med tre gange FÅRk. Bruges efter sigende af både Kong Neptun og selve djævelen.

udenfÅr

Når man ikke har fÅr, fx fÅrdi man har fÅrgivet dem bort.

udenfÅrstående

Når en eller flere personer står helt alene, uden fÅr.

udfÅrdring

Ofte involdverende alkohol, strandstole og våben. Sjældent gentaget.

udfÅrske

En fÅrske til udendørs brug.

ufÅrbeholden

En betegnelse for ikke at have nogle fÅr, fx fordi de er blevet fÅrflyttet, løbet væk, stjålet eller bare fÅrdi man aldrig har haft dem. Har ingen umiddelbar sammenhæng med andenrangs fÅrholdet.

ufÅrberedt

Når man ikke er klar til fÅr, fx hvis det bliver fÅrtabt i stedet fÅr fÅrgrebet.

ufÅrdelagtig

Noget der ikke minder den mindste smule om en fÅrdel.

ufÅrfærdet

Egenskab for sted, hvor der endnu aldrig har færdedes fÅr.

ufÅrlignelig

Ingen ved helt, hvad et ufÅr er, men sandsynligvis er det bare et fÅr, der ligger med stængerne i vejret. Og det ligner jo unægtelig et lig...

Et fÅr der ikke ligner et lig, fx i fÅrbindelse med at det ikke ser ud til at være dødt, fx hvis det er levende.

ufÅrsonlig

Et fÅrdømt fÅr, som ikke kan straffes, fÅrdi det uheldigvis er afgået ved døden inden.

vestfÅrbrænding

At brænde fÅr på den side der nu lige står og vender mod vest. Konceptet er mest udbredt i fÅrbindelse med vestvendt shawarma.